Fremtidssikring af verdensarv

De to UNESCO-sites, Kujataa og Aasivissuit-Nipisat, er i fire år blevet nærstuderet af forskere fra de nationale museer i Nuuk og København i forbindelse med det tværvidenskabelige projekt, ”Activating Arctic Heritage”. Nu er projektet ved vejs ende, og det blev for nylig markeret med en konference i København med afsæt i den arktiske verdenskulturarv.

Det skriver avisen AG.

Her samledes forskere, museumsfolk og sitemanagers fra Grønland, Danmark, Norge, Sverige, Island, Skotland og Canada for at udveksle viden og erfaringer med bevaringen af den enestående, men også sårbare cirkumpolare kulturarv.

Som både souschef Christian Koch Madsen fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (NKA) og de to sitemanagers, Paninnguaq Fleischer-Lyberth og Aka Simonsen, konstaterede, så er arbejdet med at forvalte, formidle og sikre de grønlandske UNESCO-sites og deres levende kulturlandskaber først lige begyndt.

En heldig timing

Grønland fik med Ilulissat Isfjord den første lokalitet på UNESCO’s verdensarvsliste i 2004 og siden fulgte Kujataa i 2017 og Aasivissuit-Nipisat i 2018, hvoraf de to sidste er udnævnt for deres kulturarv og dermed historiske værdi. Med udnævnelsen følger en blåstempling af de to områder som unik kulturarv på verdensplan, men også et ansvar for at bevare dem.

- At få to områder på verdenskulturarvslisten viser, at Grønland har helt enestående og bevaringsværdig kulturarv i større sammenhæng. Men på tidspunktet for udnævnelserne havde vi hverken tilstrækkeligt med folk, penge eller viden til at løfte den store opgave, som de her udnævnelser også er. For UNESCO stiller en række krav, som vi skulle imødegå, så her kom AAH-projektet på et meget heldigt tidspunkt, fortæller Christian Koch Madsen.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

AG - 07/06-2023

Klik her for at læse