Free association-seminar: - Hvordan får vi en nabo til at give os milliarder?
Free association kan være næste skridt på vejen til selvstændighed for Grønland, og onsdag blev internationale erfaringer med ordningen diskuteret på Ilisimatusarfik. En tidligere embedsmand opfordrede til at "vågne op" og arbejde mere med den økonomiske udfordring at erstatte bloktilskuddet.
Obs: Det er præciseret, at Mininnguaq Kleist udtalte sig på konferencen som person og ikke departementschef.
Hvordan kan Grønland opnå mere selvstændighed?
Næste skridt kan være en free association-aftale med et andet land. Her vil Grønland i international sammenhæng kunne være et selvstændigt land men have aftaler om eksempelvis økonomisk støtte og forsvar med det andet land.
Muligheden er nævnt i Forfatningskommissionens betænkning, og onsdag var free association på dagsordenen på Ilisimatusarfik under et seminar arrangeret af Dansk Institut for Internationale Studier og Nasiffik - Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik.
Hovedtaler var Mininnguaq Kleist, der nu er departementschef i Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel, men som tidligere har studeret blandt andet Cook Islands free association-aftale med New Zealand, ligesom han har studeret, hvordan Grønland blev en del af det danske rige ved grundlovsændringen i 1953.
Mininnguaq Kleist understregede, at han talte i en personlig kapacitet og ikke som departementschef.
Forløbet op til 1953 var problematisk
For at give en forståelse for hvorfor free association er relevant i dag, fortalte Mininnguaq Kleist, hvordan han via undersøgelser i Danmark fandt ud af, at Danmark havde malet et skønmaleri af det dansk-grønlandske forhold i forbindelse med afkoloniseringen efter Anden Verdenskrig.
Og Grønland fik aldrig tilbuddet om en free association-aftale, selvom det var en mulighed, som FN anbefalede blev givet til tidligere kolonier:
- Det daværende Landsråd fik tre dage til at beslutte, om man ville være en del af Danmark eller stå helt uden for. Der var ingen tilbud om free association.
- Hele beslutningsmaterialet var lavet af den danske stat, fortalte Mininnguaq Kleist, der tilføjede, at Landsrådet formentlig ikke havde mandat til at træffe så afgørende en beslutning.
Ikke desto mindre blev Grønland en del af Kongeriget, og her 70 år senere er free association nu blevet et debat emne.
Mininnguaq Kleist pointerede, at Grønland ikke har egen forfatning, som det er tilfældet for de fem lande i verden, der valgte free association som vej ud af kolonisering. Desuden bygger Selvstyreloven på, at magten er uddelegeret fra Danmark, og dermed er Grønland ikke herre i eget hus.
Kan være løsningen
En eventuel aftale om free association vil skulle forhandles, og det vil sige, at den støtte, Danmark i dag yder, vil komme i spil. Det frygter Mininnguaq Kleist umiddelbart ikke.
Han mener ikke, at Danmark lige pludselig vil være ligeglad med Grønland, hvis det nuværende forhold blev erstattet af en free association. Men Danmark kan blive hårdere at forhandle med, siger han:
- Det, som er svært inden for Selvstyreloven, kan free association være en løsning på. Free association-stater kan eksempelvis være medlem af FN.
- Jeg tror ikke, Danmark lige pludselig bliver en meget dårlig partner ved en free association-aftale. Danmark bliver måske mere hård i forhandlinger, og der vil være negative ting, men der er også negative ting i dag, sagde Mininnguaq Kleist.
Tidligere direktør: Tid til et wake up call
Tidligere mangeårig embedsmand og blandt andet direktør i hjemmestyret Kaj Kleist rundede den første del af seminaret af med en kommentar, hvor han kom med en opsang.
Han bragte den økonomiske dimension af spørgsmålet på banen og mindede om, at en free association aftale for Grønland er lig med, at man skal få et andet land til at bevilge milliarder af kroner årligt i støtte. Ud af de lidt over syv milliarder kroner landskassen bruger hvert år, kommer omkring 4,4 milliarder kroner fra Danmark og EU:
- Free association er en økonomisk forhandling med en anden stat, men vi debatterer stadig om vores rettigheder, og ikke hvad vi gør med vores økonomi. Vi skal lave en aftale om milliarder af kroner med et andet land. Hvordan gør vi det? Det kan man ikke få bare ved at smile til vores naboer.
- Vi skal vise, at vi kan tage vare på vores økonomi. Det er fint med free association, men det er tid til at wake up call, lød det fra Kaj Kleist.
Udover seminaret hvor en række internationale erfaringer med free association blev fremlagt er DIIS i samarbejde med Ilisimatusarfik dykket ned i erfaringerne fra andre lande med denne afkoloniseringsmodel og lavet et tema med en række artikler, som kan læses på instituttets hjemmeside.