officielt besøg

Frankrigs præsident vil til Grønland

Ønsket om et besøg kom under en middag i Reykjavik, hvor både præsidenten og Naalakkersuisutformand Kim Kielsen var til stede

Frankrigs præsident, Francois Hollande. Fotoet er taget ved en tidligere lejlighed
Offentliggjort

Frankrigs præsident, Francois Hollande, vil gerne til Grønland.

Under en middag hos den islandske præsident, Olafur Grimsson, fredag aften i Reykjavik mødtes Hollande kort med Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut, hvor præsidenten udtrykte sit ønske om at besøge Grønland.

Læs: Grønland dominerer arktisk topmøde

Arctic Circle
De to regeringschefer var i Island i anledning af den store Arctic Circle-konference, hvor 1.900 beslutningstagere fra flere end 50 nationer i disse dage diskuterer den arktiske udvikling.

Kim Kielsens embedsfolk undersøger nu, hvorvidt et fransk præsidentbesøg måske skal arrangeres allerede inden Hollande skal være vært for FN's globale klimatopmøde COP21 i midten af december.

Læs: Putin inviterer Kielsen

Powered by Labrador CMS