Torsdag den 28. november åbner den nye atlantlufthavn i Nuuk, men luftfartsselskabet Air Greenland og turistselskabet Albatros Arctic Circle vil fortsat drive kommerciel atlantflyvning til Kangerlussuaq i 2025.
Og det skaber bekymring for økonomien i lufthavnspakken fra 2018, som indeholder to atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat og en regional bane i Qaqortoq.
Torsdag den 28. november åbner den nye atlantlufthavn i Nuuk, men luftfartsselskabet Air Greenland og turistselskabet Albatros Arctic Circle vil fortsat drive kommerciel atlantflyvning til Kangerlussuaq i 2025.
Og det skaber bekymring for økonomien i lufthavnspakken fra 2018, som indeholder to atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat og en regional bane i Qaqortoq.
– Det er en klar forudsætning i de analyser, der ligger til grund for beslutningerne om atlantlufthavene i Nuuk og Ilulissat, at Kangerlussuaq ikke længere skal være åben for kommercielle atlantflyvninger, siger Grønlands Økonomiske Råds formand Torben M. Andersen til Sermitsiaq.
– Forudsætningen var derimod at samle atlanttrafikken på de to nye lufthavne for at udnytte kapaciteten og ikke sprede trafikken på for mange lufthavne. Hvis den kommercielle atlanttrafik alligevel fastholdes i Kangerlussuaq i 2025, vil det være en væsentlig ændring af aftalen, og det vil blandt andet kræve en ændring af Naalakkersuisuts serviceaftale med Greenland Airports - Mittarfeqarfiit.
– Hvilke konsekvenser kan en fortsat atlantbeflyvning af Kangerlussuaq få?
– Det er et afgørende spørgsmål, om der kan skabes tilstrækkelig med yderligere trafik til dækning af omkostningerne ved at opretholde Kangerlussuaq åben for atlanttrafik. At der vil være atlanttrafik fra Kangerlussuaq er ikke i sig tilstrækkelig; det skal være en yderligere trafik, der ikke ellers vil blive dækket via de to andre lufthavne i Nuuk og Ilulissat. Hvis der derimod ikke bliver skabt et ekstra trafikgrundlag, skal der tilvejebringes et finansieringsgrundlag.
– Og denne prioritering er selvfølgeligt et politisk spørgsmål, siger Torben M. Andersen.
Regninger ender i landskassen
GLÆDELIG OVERRASKET
Flyselskabet Air Greenland og turistselskabet Albatros Arctic Circle orienterede selvstyret og pressen om den nye atlantrute til Kangerlussuaq i en pressemeddelelsen fra 15. juli.
Naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Hans Peter Poulsen bekræfter denne tidslinje.
– Jeg holder månedlige møder med Air Greenland, således også et møde 17. juni, hvor jeg kort blev fortroligt orienteret om, at Air Greenland var i forhandlinger med et selskab om beflyvning af Kangerlussuaq, fordi disse planer vil have betydning for en udvidet aktivitet i Kangerlussuaq.
– Så du blev lige så overrasket som Sermitsiaq, da du læste pressemeddelelsen om den nye atlantrute?
– Ja, glædelig overrasket, for jeg skal ikke blande mig i Air Greenlands daglige drift, siger Hans Peter Poulsen til Sermitsiaq.
Der er valg til Inatsisartut indenfor de næste otte måneder, og Hans Peter Poulsen er udmærket klar over, at partierne imellem har forskellige opfattelser af flytrafik og infrastruktur.
– Jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle forhindre kommercielle interesser i at etablere sig i Kangerlussuaq og Qeqqata Kommunia, men lad os nu se, om dem, der frygter fremtiden, vinder næste valg, siger Hans Peter Poulsen.
kurt@sermitsiaq.gl
Selvstyrets indførelse i 2009 skabte et fokus på en transportsektor, som understøtter de langsigtede mål om en selvbærende økonomi. Naalakkersuisut nedsatte Transportkommissionen, som i 2009-11 udarbejdede en vision for transportområdet samt en række scenarier til realisering af denne vision.
Transportkommissionen konkluderede i 2011:
– Den samfundsøkonomiske rentabilitet af at flytte landets primære atlantlufthavn fra Kangerlussuaq til Nuuk er baseret på den meget væsentlige forudsætning, at Kangerlussuaq lukkes. Der er ikke tale om et både/og.
Sermitsiaq har kontaktet Transportkommissionens formand Christen Sørensen for en kommentar til situationen i 2025, hvor der netop bliver et »både/og« med kommerciel atlantbeflyvning til Nuuk og Kangerlussuaq.
– Jeg vil ikke kommentere den nye situation, fordi jeg ikke længere følger nok med i Grønlands økonomi og herunder også transportpolitiken, siger Christen Sørensen til Sermitsiaq.
Men den tidligere økonomiprofessor peger dog på Selvstyrets overtagelse af det fulde ejerskab af Air Greenland.
– Så vidt jeg ved, er det stadig Selvstyret, der har kontrol over Air Greenland, hvorfor det også må være Selvstyret, der har det afgørende problem, såfremt genoptagelsen af personflyvningen til Kangerlussuaq giver problemer for den nye lufthavn i Nuuk, siger Christen Sørensen.
Naleraqs formand Pele Broberg gik i sidste uges avis et skridt videre:
– Naalakkersuisut skal forbyde Air Greenland at åbne en kommerciel atlantrute til Kangerlussuaq i 2025, fordi det er et lodret brud på den politiske aftale fra 2018, siger formanden for Inatsisartuts største oppositionsparti til Sermitsiaq.
Økonomisk, ikke politisk vurdering
Men Air Greenland melder hus forbi.
– Har Air Greenland været i kontakt med Mittarfeqarfiit forud for aftalen med Albatros Arctic Circle, fordi ruten får indflydelse på Mittarfeqarfiits aktiviteter i Kangerlussuaq i sommerhalvåret 2025?
– Air Greenland er oplyst om, at forhandlingsparten, Albatros Arctic Circle, har haft dialog med Mittarfeqarfiit om flyruten inden indgåelsen af aftalen, siger selskabets direktør for bæredygtighed og kommunikation Inga Dóra G. Markussen til Sermitsiaq.
– Air Greenland har også selv fulgt med i udviklingen, fordi Kangerlussuaq er at foretrække som alternativ lufthavn i forbindelse med omdirigering af flyene i tilfælde af nødsituation eller vejrlig. Vi har noteret os, at Kangerlussuaq vil blive drevet med Security 2 niveau fra 1. januar 2025, og lufthavnen kan beflyves fra hele verdenen.
– Har Air Greenland været i kontakt med Naalakkersuisut forud for aftalen om fortsat atlantflyvning til Kangerlussuaq, fordi den ændrer grundlaget for lufthavnspakken fra 2018?
– Air Greenland har ikke været i direkte kontakt med Naalakkersuisut om flyruten, som er planlagt ud fra en strategisk og kommerciel vurdering, hvor faktorer som økonomi, konkurrenceforsvar og forbedret netværk indgår i vurderingen, siger Inga Dóra G. Markussen.
– Air Greenland holder løbende møder med naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur, og vi har på vort møde i juni mundtligt orienteret, at der var dialog mellem Air Greenland og Albatros Arctic Circle, men at en endelig aftale endnu ikke var på plads.
– Air Greenland inddrager ikke Naalakkersuisut i spørgsmål om dispositioner af den daglige drift, da armslængdeprincippet er gældende, understreger Inga Dóra G. Markussen.
