Fortvivlet ildsjæl i Narsaq: Mangler opbakning fra byens borgere

Lokalrådet i Kommune Kujalleq med repræsentanter fra politiet og kommunen har besøgt kommunens byer og bygder i forbindelse med forebyggelse af ungdomskriminalitet i Sydgrønland. Politikommissær Søren A. Hansen er imponeret over alle de idéer og indsatser, som lokalrådet blev mødt af i kommunens lokalsamfund.

Det er dog ikke alle, der er lige imponeret over indsatsen.

Halinspektør og fodboldtræner Susanne G. Lynge er en driftig ildsjæl i Narsaq. Hun tager ansvar for, at byens børn og unge har noget at give sig til. Men Susanne G. Lynge kan ikke løfte opgaven selv.

Stigende ungdomskriminalitet i Sydgrønland skal bekæmpes

I foråret tog hun sammen med sin kollega initiativ til at holde cafeteriet i hallen i Narsaq åben om lørdagen mellem klokken 19 og 21. Et populært initiativ, hvor op mod 40 børn og unge - ifølge halinspektøren - kom forbi til spilleaftener. Initiativet blev dog skrinlagt efter et par gange.

- Jeg mærker ikke opbakningen fra forældrene eller borgernes side, siger hun som begrundelse.

- Børnene mangler opmærksomhed

Susanne G. Lynge er overbevist om, at projektet kunne have været med til at forebygge hærværk, tyveri og snifning blandt byens børn og unge, men det kræver forældrenes og kommunens opbakning. Halinspektøren ville ønske, at det blev som i gamle dage, hvor forældrene generelt var mere aktive sammen med deres børn.

- Jeg mener, at børnene mangler opmærksomhed.

Susanne G. Lynge forklarer, at initiativet havde til formål at skabe mere nærvær mellem forældrene og deres børn. Det var ikke meninge, at børnene bare skulle smides over i hallen, fordi forældrene har så travlt, som hun forklarer det:

- Vi har et bobspil, skak, matador, lego og ludo. Det kører desværre ikke mere, fordi der ikke er nogle, der vil være frivillige.

Natteravne-agtigt

Det er Susanne G. Lynges overbevisning, at der skal ske mere for børn og unge i Narsaq.

- Borgerne her i byen ved, at det er mit opråb, siger hun og forklarer, at hun sammen med et par andre er gået en aftentur om fredagen fra klokken 22 til klokken 1 om natten:

- Ligesom natteravne, siger hun, men konstaterer, at det kun er foregået én gang, fordi der - ifølge Susanne G. Lynge - manglede andre forældre og borgere til at gå ture med dem:

- Det er svært at gøre noget her i byen. Her i byen snakker de: "Der mangler det, og der mangler det", men når man gør noget, så er der ikke opbakning.

Selvom Susanne G. Lynge brænder for gøre en forskel, så erkender hun, at hendes frivillige arbejde hænger lidt i bremsen.

- Jeg håber hele tiden, at jeg får opbakning fra borgerne og forældrenes side.