Tilsyn
Fortsat svigt i Tasiilaq
Tasiilaq og dens bygders knap 1.000 børn svigtes fortsat af Sermersooq, som kun formår helt nødvendig brandslukning, ifølge ny tilsynsrapport. Forholdene er forbedret siden besøget, bedyrer kommunen.
Den er fortsat helt gal på børneområdet i Tasiilaq og dens bygder, ifølge en ny tilsynsrapport fra Departement for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender, som var på anmeldt inspektion i slutningen af februar og starten af marts i år.
Det skriver AG.
Her skulle tilsynsenheden følge op på sidste års graverende tilsyn, hvor konklusionen var at tre sagsbehandlere var fuldstændigt overbebyrdede af 520 børnesager, og at sagsbehandlingen ikke levede op til FN’s Børnekonvention.
Og imens der er sket forbedringer siden det første besøg, blandt andet ved hjælp af kommunens rejsehold, er der uhyggeligt langt igen, konstateres det i den nyeste tilsynsrapport.
- Tilsynsenheden må imidlertid konstatere, at uanset disse initiativer og uanset at den lokale forvaltning yder en betydelig arbejdsindsats, er den nuværende forvaltning ude af stand til at løfte den opgave, de skal efter lovgivningen. Bistand i sin nuværende form af rejsehold er utilstrækkelig, skriver tilsynsenheden.
Sermersooq Kommune anerkender problemets omfang, og understreger at man tager det meget alvorligt. Derfor har man blandt andet gennemført en omorganise- ring og styrkelse af området samt indledt et parløb med Socialstyrelsen under Selvstyret.
Du kan læse mere om sagen i AG: