Fortsat problemer i Kangerlussuaq
Fortsat forsinkelser i dag og i morgen
Mittarfeqarfiit arbejder fortsat på at løse problemet med radioudstyret i Kangerlussuaq Lufthavn. Derfor fortsætter begrænsningen med to landinger eller starter i timen indtil andet bliver oplyst.
Air Greenland skriver på sin hjemmeside, at man ligeledes forventer forsinkelser i morgen.
- Vi gør alt i vores magt for at løse problemet, men det har ikke lykkedes for os endnu. Vi har fået monteret et midlertidigt radioudstyr fra Island, og afventer at få godkendelsen på plads. Vi har en forventning om, at det sidste sker i morgen, udtaler Mittarfeqarfiits driftsdirektør Niels Grosen.
Alle berørte parter holdes løbende orienteret.
Mittarfeqarfiit beder passagererne om at holde sig orienteret hos Air Greenland vedrørende eventuelle ændringer af deres flyrejse.