Fortsat dansk hjælp til socialområdet? Ikke mere champagnesocialisme, siger parti
Der er fortsat problemer på socialområdet, men skal det grønlandsk-danske samarbejde på socialområdet fortsætte? Ja, mener Atassut, mens Naleraq og Demokraatit er mere forbeholdne.
I 2019 henvendte Naalakkersuisut sig til den danske regering og bad om hjælp til socialområdet. Det skete efter en meget omtalt dokumentar fra DR; "Byen, hvor børn forsvinder", som handlede om massive sociale udfordringer i Østgrønland.
Siden har et projekt med grønlandsk-dansk samarbejde på socialområdet løbet i fire år, men til nytår udløber bevillingen på 100 mio. kr. og dermed afsluttes projektet.
I Folketinget arbejder Aaja Chemnitz (IA) dog for at få en bevilling på 48 mio. kr. til at fortsætte dele af projektet. Det drejer sig om penge til krænkerbehandling, et rejsehold, der behandler børn udsat for overgreb, samt yderligere hjælp til at løfte kommunernes sagsbehandling.
Naleraq savner effekt
Det var partierne i Inatsisartut, der i sin tid tvang Naalakkersuisut til at henvende sig til Danmark. Her er dog delte meninger om, hvorvidt projektet skal fortsætte.
Hos Naleraq var daværende formand Hans Enoksen en af hovedkræfterne bag forslaget om, at Naalakkersuisut skulle henvende sig til Danmark. Nuværende formand Pele Broberg siger, at hensigten var, at hjælpen skulle komme borgerne i Østgrønland til hjælp, og det savner han at se:
- Desværre har man indtil videre set, at midlerne bliver brugt på eliten, der bruger penge på administration og kurser i stedet for, at pengene kommer de trængende til hjælp, lyder det Pele Broberg i et skriftligt svar til Sermitsiaq.AG
Han siger videre, at hvis samarbejdet skal fortsætte skal fokus være på, at midlerne i højere grad bliver til gavn for befolkningen. Derudover ønsker han i højere grad en socialpolitik, der tager udgangspunkt i grønlandsk identitet:
Demokraatit: Er pengene brugt godt nok?
- Vi har fuld forståelse for, at alt sikkert har fundet sted i bedste mening, men vi er nødt til at begynde med håndgribelig politik, i stedet for lappeløsninger og "champagnesocialisme", udtaler Pele Broberg.
Også Demokraatit bakkede i 2019 op om hjælpen fra Danmark, men partiformand Jens-Frederik Nielsen har som Pele Broberg forbehold for, om projektet bør fortsætte:
- Når vi snakker med vores medlemmer fra Tasiilaq, har de ikke kunnet mærke en forskel, så har vi brugt pengene godt nok, spørger partiformanden.
- Vi er enige i grundtanken, men vi ved ikke nok om, hvad vi har fået for de første 100 mio. kr., siger Jens-Frederik Nielsen, der blandt andet henviser til, at Socialstyrelsen i Nuuk er vokset betydeligt de senere år.
Fuld opbakning fra Atassut
Hos Atassut er der dog ingen tvivl. Her bakker formand Aqqalu C. Jerimiassen op om, at fortsætte samarbejdet:
- Vi vil selvfølgelig fra Atassut meget gerne have at samarbejdet på socialområdet fortsætter. Ingen tvivl om det.
- Vi støtter også at der bevilges penge til visse projekter. Det er også det rigsfællesskabet handler om. Det må de andre partier lige tygge på, hvis de også vælger at støtte samarbejdet. Ellers er ønsket om en snarlig statsdannelse blot valgspæk, lyder det i et skriftligt svar fra Aqqalu C. Jerimiassen.
I 2019 afsatte den danske regering 80 mio. kr. og Naalakkersuisut 20 mio. kr. til et samarbejde, der har løbet 2020-2023.
Sermitsiaq.AG afventer svar fra koalitionspartierne Siumut og IA i forhold til, om de ønsker, at samarbejdet skal fortsætte.