Ny IA-formand

Fortsætter i Folketinget indtil september

Medio september trækker Sara Olsvig sig som folketingsmedlem. Det bliver også et farvel til den arktiske parlamentarikerkomité

Sara Olsvig trækker sig som folketingsmedlem for at koncentrere sig mere om Inuit Ataqatigiit og sit hverv som medlem af Inatsisartut, som hun for første gang blev valgt til ved valget i marts 2013. Her fik hun 1.030 personlige stemmer
Offentliggjort

Inuit Ataqatigiits nye formand, Sara Olsvig, kan se frem til nogle måneder med store arbejdsændringer.

Allerede inden formandsvalget i Inuit Ataqatigiit fredag i sidste uge havde hun bebudet, at hun ville trække sig som folketingsmedlem til efteråret, hvis hun blev partiformand.

Læs: Sara Olsvig ny IA-formand efter gyserafstemning

Læs: Sara Olsvig vil samle landet

Det er nu blevet en realitet.

Sara Olsvig trækker sig derfor fra sin folketingspost medio september. Indtil da vil hun fortsat arbejde med sine sidste forpligtelser i Folketinget, herunder i den arktiske parlamentarikerkomité, som Olsvig er formand for.

Den arktiske parlamentarikerkomité har blandt andet møde i København den 10. juni, hvor Sara Olsvig er vært.

Den arktiske parlamentarikerkomité holder kongres den 9. til 11. september, hvor der skal vælges en ny formand.

Inuit Ataqatigiits førstesuppleant til Folketinget, Johan Lund Olsen, overtager dermed folketingsmedlemskabet fra september.

Sara Olsvig blev valgt ind i Folketinget ved valget 15. september 2011.

Powered by Labrador CMS