Forsvarer retter kritik af politiets arbejde med voldtægtssag

Tidligere politibetjent og hans forsvarer, Finn Meinel, mener, at politiets efterforsker begik væsentlige fejl i voldtægtssagen, der i dag bliver afgjort i Grønlands Landsret.

Forsvareren i en voldtægtssag kræver en mildere dom på to år, mens anklager kræver mere skærpet dom på mere end seks år. De sidste timer i sagen er nu indledt.
Offentliggjort

Vi er i Grønlands Landsret og følger sagen mod den forhenværende politibetjent, som er tiltalt for i alt 18 seksuelle krænkelser mod tre piger, herunder flere tilfælde af voldtægt.

Det bør resultere i en dom på syv års anstalt, mener senioranklager Anne Meulengracht. Det mener forsvarer Finn Meinel ikke. Han fik ordet efter anklageren.

Vi er i Grønlands Landsret og følger sagen mod den forhenværende politibetjent, som er tiltalt for i alt 18 seksuelle krænkelser mod tre piger, herunder flere tilfælde af voldtægt.

Det bør resultere i en dom på syv års anstalt, mener senioranklager Anne Meulengracht. Det mener forsvarer Finn Meinel ikke. Han fik ordet efter anklageren.

Forsvareren medgiver, at hans klient har handlet forkert på nogle punkter. Den tidligere politibetjent har selv erkendt en seksuel relation på frivillig basis til en af pigerne, der var 14 på tidspunktet. Det er voldtægt efter den nye lovgivning, vi har beskrevet i tidligere artikler.

Dertil kommer, at han har været sammen med den anden pige, efter hun var 15 år, mens han har indtaget en særlig funktion over for hende.

Sagen set fra en anden vinkel

Men en række ting er anderledes, end anklageren fremsætter det, mener forsvareren.

Blandt andet mener han, at en længere korrespondance af beskeder med en af pigerne taler stærkt imod påstanden om, at vedkommende er voldtaget.

Finn Meinels indlæg handler dog ikke kun om, hvad der er foregået mellem sagens hovedpersoner. Der er sket problematiske ting i forbindelse med afhøring, siger han.

– Jeg har aldrig før hørt sådan en indledning, hvor den afhørende politibetjent på den måde tager parti i sagen. Det er ikke i orden.

Finn Meinel kritiserer blandt andet, at en af pigerne blev bedt om at fortælle sin historie på samme måde i en videoafhøring, som hun havde fortalt den til politiet.

Angående groomingsagen med den tredje forurettede påpeger Finn Meinel, at den pågældende pige kommunikerede med sin mor, mens hun afgav sin vidneforklaring mandag.

Det førte til, at dommeren på et tidspunkt måtte bede moderen om at sætte sig længere væk fra datteren. Og det svækker naturligvis vidnets udsagn, understregede forsvareren.

Kræver mildere foranstaltning

Ifølge Finn Meinel bør hans klient ikke idømmes mere end to år i anstalt. Derefter fik den tiltalte det sidste ord:

– Der er en del ting, jeg har tænkt over. Jeg har dummet mig med (nævner den ene piges navn, red.) Det står jeg ved. Til gengæld er der en del vidner, der modsiger udtalelserne, hun er kommet med.

Også den tiltalte selv kritiserer politiets arbejde. Han havde forgæves forsøgt at få politiets efterforsker til at belyse nogle af de løgne, der var udtalt i sagen, fortalte han.

I forhold til den af pigerne, han havde en længere relation til, sagde han:

– I de ti år, hvor jeg har været betjent, har jeg arbejdet med enormt mange voldtægter, både af voksne og af børn. Ikke en eneste gang har jeg mødt et offer, der ønskede at være i nærheden af sin gerningsmand, sagde den tiltalte.

Han kritiserede politiets efterforsker for at have påvirket pigens efterfølgende opfattelse af ham, blandt andet ved hjælp af en påstand om, at han skulle være psykopat.

Retsformand Mette Søndergaard optog sagen til dom, og den falder tirsdag eftermiddag.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS