Forsvarer bekræfter: Thomas Møller Olsen vil forsøge at anke

Forsvarer Björgvin Jónssón er utilfreds med dommen

Forsvareren vil søge højesteret om en ankesag
Offentliggjort

Thomas Møller Olsen vil forsøge endnu engang på at blive frifundet for drabet på Birna Brjánsdóttir. Det fortæller han forsvarer Björgvin Jónssón til Sermitsiaq.AG.

- Vi er meget utilfredse med dommen, siger Björgvin Jónssón, der på nuværende tidspunkt ikke ønsker at kommentere yderligere på dommen, da han endnu ikke har haft tid til at nærlæse den.

Tidligere i dag stadfæstede landsretten den første dom i kredsretten, og idømte Thomas Møller Olsen 19 års fængsel.

Björgvin Jónssón har netop drøftet sagen med sin klient, og siger det ligger allerede nu helt fast, at han på Thomas Møller Olsens vegne vil søge den islandske højesteret om en ankesag.

Man har ikke automatisk ret til en anke til højesteret, men retten afgør selv, hvorvidt der er grundlag for at tagen sagen op igen.

Såfremt højesteret mener, at der er sket juridiske fejl, kan den selv ændre eller omstøde dommen.

Når det gælder vurderingen af de fremlagte beviser, så tager højesteret ikke direkte stilling til dem. Men den har mulighed for at sende sagen tilbage til landsretten med besked om at den skal gå om.

Powered by Labrador CMS