Sisimiut
Første studenter springer ud i Sisimiut
Traditionen tro er den første student der hejser flaget ved skolens flagstang, for at markere fejringen af sommerens studenter
Solen skinner i dag, torsdag, og de første studenter har allerede sprunget ud.
Kevin Møller Johansen er den første 3.G elev, der bliver student fra KTI-GUX Sisimiut. Han er traditionen tro den student der hejser flaget ved skolens flagstang, for at markere fejringen af sommerens studenter. Kevin afslutter sine eksamener med Teknikfag A Natur og Miljø og skal fejre resten af dagen med familien.
Kevin Møller Johansen fik overrakt blomster af Augusta Berthelsen, som har undervist ham helt tilbage da han startede i 1. klasse i folkeskolen, oplyser skolen.
Alle 3.G’ere i Sisimiut får hue på i dag torsdag og i morgen fredag d. 23. juni.
Dimission afholdes tirsdag d. 27. juni af KTI-GUX Sisimiut i Hallen for dimittenderne, deres familier og pårørende. I år dimitterer 59 studenter fra KTI- GUX Sisimiut.