Kommuneqarfik Sermersooq

Første samling for det nye kommunalbestyrelse

Der vil være en række kursusaktiviteter for de nye kommunalbestyrelsesmedlemmer i Kommuneqarfik Sermersooq

Der vil være en række kursusaktiviteter for de nye kommunalbestyrelsesmedlemmer i Kommuneqarfik Sermersooq
Offentliggjort

Mandag samler de nye kommunalbestyrelsesmedlemmer i Kommuneqarfik Sermersooq sig for første gang siden kommunalvalget den 4. april.

Medlemmerne begynder med en gennemgang og introduktion til de lovgivningsmæssige rammer for kommunalbestyrelsens virke, skriver Kommuneqarfik Sermersooq i en pressemeddelelse.

Læs: IA den store vinder - smæk til Siumut

En række kursusaktiviteter
Inden første kommunalbestyrelsesmøde tirsdag begynder de 19 medlemmer med en række kursusaktiviteter.

- Her bliver både nyvalgte og genvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer introduceret til de lovgivningsmæssige rammer for kommunalbestyrelsens arbejde – herunder styrelseslov, styrelsesvedtægt og forretningsorden, oplyser kommunen.

Det konstituerende kommunalbestyrelsesmøde begynder tirsdag klokken 13.00. Her falder borgmesterpost, viceborgmesterposter og udvalgsposter formelt på plads.

Powered by Labrador CMS