Første halvdel af Narsaqs foodfestival forløb fint

Lørdag eftermiddag kom den Sydgrønlandske foodfestival til Narsaq, og med den kom også solen og varmen, som lokkede mange mennesker frem for at festligholde dagen og købe noget mad

Fra amatørkokkekonkurrencen ved Food Festival i Narsaq. De færdige retter bedømmes af dommerpanelet som består af Inunnuaq Hegelund, faglærer Marie Toftdahl og Salik Frederiksen
Offentliggjort

I år er det mesterkokken Inunnuaq Hegelund der står for arrangementet, og han fortæller at formålet er at få de små fødevareproducenter, såvel prof som amatører, til at præsenterer deres produkter, og til det formål var der opstillet telte som kunne benyttes efter behov.

På grund af den kraftige nordenvind længere ude i fjorden, kunne fåreholderne og Upernaviarsuk ikke nå frem lørdag, men Inunnguaq fortæller at de også vil være på plads i morgen søndag.

Konkurrence
På brættet var der i dagens anledning salg af alt godt fra havet, og udenfor, på fundamentet af det gamle Bræt, kunne der købes grillstegt lammekød, og der var til formålet opstillet bænke og borde hvor Narsaqs indbyggere kunne nyde maden.

Sidst på eftermiddagen var der amatørkokkekonkurrence med seks deltagere. Råvarerne var rødfiskefileter, rejer, samt grønlandske grønsager og urter fra Sofus Hansen. Efter én time blev Malik Brandt kåret som vinder.

'Sæsonens mad'
Programmet for søndagen er stort set det samme som lørdagens. Men hvis det skulle blive dårligt vejr med regn, og det er der meget der tyder på, vil foodfestivalen rykke ind i forsamlingshuset.

Og Inunnguaq Hegelund fortæller videre at hele byen er inviteret til middag i forsamlingshuset søndag aften klokken 16.30. Han vil ikke røbe hvad menuen kommer til at bestå af, men siger at det bliver "sæsonens mad".

Powered by Labrador CMS