Første grønlænder med ph.d. i forhistorisk arkæologi

De seneste tre år har Mari Hardenberg undersøgt flere end tusind udskæringer på skulpturer og figurer fra Dorset-kulturen som led i hendes ph.d. om det før-inuitiske folks kunstgenstande.

Og fredag eftermiddag dansk tid forsvarede hun sin afhandling på Københavns Universitet, og hun er dermed den første grønlænder, som får en ph.d. i forhistorisk arkæologi.

Dorset-kulturen var et jæger-samler-folk, som levede i de østlige arktiske og subarktiske områder af Canada og Grønland fra omkring år 800 f.Kr. til 1300 e.Kr. De havde udviklet et særligt håndværk, hvor de skar skulpturer i ben, tand, drivtømmer og fedtsten. Udskæringernes motiver var alt fra miniatureudgaver af redskaber til menneskeskildringer og dyr som isbjørn, sæl og hvalros.

I arkæologiske kredse har man længe ment, at de fint udskårne kunstgenstande hovedsagligt har haft ceremonielle formål og derfor overvejende er blevet brugt af en shaman. En tolkning, som Mari Hardenberg ønsker at nuancere. Hun mener nemlig, at en del af genstandene snarere har haft en amulet-funktion og på den måde har været en del af Dorset-folkets dagligliv:

- Dorset-kulturen længe er blevet betragtet og forstået med vestlige øjne. Men vi kan ikke nødvendigvis overføre en vestlig tankegang til Dorset-folket. Mine undersøgelser af kunstgenstandene tyder tværtimod på, at Dorset-folket ikke har haft den samme skarpe opdeling af mennesker og dyr, kultur og natur, ceremoni og hverdag, som man i dag har i den vestlige kultur, siger Mari Hardenberg.