Forstår bekymring om løn- og arbejdsforhold

Politisk ansvarlig Jens-Erik Kirkegaard forstår godt, at mange her i landet er lidt lorne ved, at tusindvis af lavtlønnede udenlandske arbejdere forventes at komme

Tolerancetærsklen for uran bliver forhøjet, har medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer Jens-Erik Kirkegaard, Siumut, varslet. Foto: Privat
Offentliggjort

Samtidig med at 54 procent af den grønlandske befolkning - ifølge en dugfrisk HS-Analyse foretaget for Ugebrevet A4 - mener, at storskalaloven får en meget positiv eller overvejende positiv betydning for Grønlands fremtid, er der skepsis at spore.

Ifølge undersøgelsen mener næsten hver anden grønlænder nemlig, at deres løn- og arbejdsforhold i større eller mindre grad kan blive forringet, når udenlandske virksomheder får mulighed for at beskæftige udenlandsk arbejdskraft på mineanlæggene.

Nyvalgt medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer Jens-Erik Kirkegaard, Siumut, forstår godt, at mange borgere er lidt lorne ved, at tusindvis af lavtlønnede udenlandske arbejdere sandsynligvis kommer hertil Grønland.

Læs "Flertal for storskalaloven i befolkningen"

Bekymringerne er netop baggrunden for, at den nye koalition nu går i gang med at revidere storskalaloven, betoner han.

- Det er meget vigtigt for mig at understrege, at det skal ske i et ordentligt tempo, og at befolkningen også føler sig hørt i processen, siger Jens-Erik Kirkegaard til Ugebrevet A4.

Han henviser blandt andet til, at det af koalitionsaftalen fremgår, at ’vi skal sikre, at grønlandske faglige organisationer får forhandlingsret’.

Hvornår det nye udkast til storskalaloven ligger klart, ønsker Jens-Erik Kirkegaard ikke at udtale sig om.

Powered by Labrador CMS