Først arkæologerne - så entreprenørerne
Ny fredningslov betyder, at også private bygherrer skal betale for arkæologiske undersøgelser.

Grønlands Nationalmuseum gennemfører i 2007 og 2008 en risikovurdering af de naturområder, som er i spil i forbindelse med opførelsen af et stort aluminiumsværk i Midtgrønland.
Tre kommuner, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut, har hver peget på tre egnede områder til industrianlægget, som foruden store bygninger omfatter etablering af et vandkraftværk, transmissionslinier, veje og havneanlæg.
Vandstanden i de søer, som skal levere vand til kraftværket, vil stige med op til 10 meter ved opdæmning af et vandreservoir.
Derfor leder arkæologerne i de udpegede områder blandt andet efter fortidsminder, som bliver oversvømmet ved opdæmningen.
– I forbindelse med aluminiumsværket drejer sig om store områder i Midtgrønland, hvor der aldrig tidligere har været foretaget arkæologiske undersøgelser, siger souschef på Grønlands Nationalmuseum Claus Andreasen til Sermitsiaq.
Claus Andreasen har på museet ansvaret for det arkæologiske arbejde og for fredningslovgivningen i Grønland.
Den arkæologiske risikovurdering i forbindelse med etableringen af vandkraftanlæggene i Midtgrønland blev indledt i 2007 og afsluttes i 2008.
Hvis alle kendte fortidsminder skal udgraves, inden de opdæmmede søer oversvømmer dem, vil det formentlig kræve 35-40 arkæologer i to-tre hektiske måneder over to sæsoner.
Dermed bliver den arkæologiske undersøgelse i forbindelse med aluminiumsværket den største opgave af sin art, som Grønlands Nationalmuseum nogensinde har gennemført.
Priser for undersøgelsen blev inden sommerens rekognosceringer vurderet til omkring 20-25 millioner kroner, som skal betales af bygherren.
Læs Sermitsiaq...