Forsoning ikke noget tilløbsstykke

Kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Og det omstridte fødestedskriterium.

Det var de emner, der prægede debatten torsdag aften, da Forsoningskommissionen holdt borgermøde i Narsaq med 11 deltagere.

Bearbejde
Inden diskussionerne begyndte, fortalte kommissionsmedlemmerne Josef Therkildsen og Ida Mathiassen om baggrunden for kommissionens arbejde. Der kan være brug for forsoning, hvis mennesker for eksempel er blevet dybt traumatiserede, efter at de blev tvangsflyttet fra en bygd til en by som et led i G-60 politikken.

Målet er at bearbejde disse oplevelser, så folk kan komme videre i deres liv.

Dårlige oplevelser
To sager, som tilhørerne bragte op, drejede sig om sundhedsvæsenet.

En tilhører følte sig meget diskrimineret af sundhedsvæsenet og pegede på, at der var sket fejlbehandling i vedkommendes nærmeste familie.

'Forsøgsdyr'
En anden deltager hævdede, at kvinder, der blev gravide før i tiden, fik graviditetsforebyggende piller.

Disse piller, hævdede tilhøreren, var beregnet til brug på dyr. Men det fik kvinderne ikke at vide, så de var i realiteten ufrivillige ’forsøgsdyr’, og flere skulle ifølge tilhøreren være blevet sterile efter brugen.

De to kommissionsmedlemmer, Josef Therkildsen og Ida Mathiassen, pegede i deres svar på de muligheder, der er for at klage over sundhedsvæsenet.

Fødestedskriteriet
En tredje tilhører mente, at fødestedskriteriet stadig lever i bedste velgående.

Vedkommende havde observeret, at tilkaldte danskere fik goder og rettigheder, som de grønlandske ansatte ikke fik.

Forskelsbehandlingen finder til dels sted i den offentlige sektor, men mest hos private firmaer, hævdede personen, der mente, at kriteriet burde ophæves omgående.

Læs: Jens Heinrich: Forsoningskommissionen er ikke en fejl

Ikke diskrimeret
Omvendt fortalte en kvinde på mødet, at hun var født i Danmark, og at hun sammen med sin grønlandske mor flyttede tilbage til Grønland.

- Og jeg har aldrig oplevet at blive diskrimineret, hverken i Danmark eller i Grønland, sagde hun.

Til sidst rundede kommissionsmedlemmerne af med at love, at de fremførte indlæg ville blive medtaget i kommissionens arbejde.

Stor forskel
Der er stor forskel på fremmødet, når Forsoningskommissionen holder borgermøder. I gennemsnit er der 25 tilhørere. Det største antal fremmødte til et møde var 45, og det mindste var fire, da mødet blev holdt i Narsarsuaq.

En del af debatindlæggene på møderne drejer sig primært om sprogproblemer mellem øst- nord- og vestgrønlandsk samt diskriminering internt blandt den grønlandsktalende befolkning, ikke mindst imellem by og bygdebefolkningen, oplyser de to kommissionsmedlemmer.

Læs: Forsoningskommission tilbage - nu med formand