feriefond

Forslag: Fond skal sende fattige børn på ferie

Enlige forældre eller forældre med lav indkomst skal kunne rejse i udlandet, mener IA's Mimi Karlsen der foreslår, at der bliver oprettet en rejsefond

Inuit Ataqatigiits Mimi Karlsen foreslår, at der oprettes en fond, der skal finansiere ferierejser
Offentliggjort

Forældre med årsindkomst på under 180.000 kroner og enlige forældre skal kunne holde ferie udenfor deres hjemby.

Sådan skriver Mimi Karlsen i et beslutningsforslag i Inatsisartut. Hun mener, at finansieringen skal ske via fond med startkapital på fire millioner kroner.

Læs: SIK uddeler feriefrirejser til familier

Børn skal opleve verden
Hun skriver i beslutningsforslaget, at der er mange forældre til mange børn i Grønland, der på grund af for få ressourcer ikke har mulighed for at rejse fra det sted de bor.

- Børn bliver afskåret fra at opleve en masse ting, der kan være til gavn for deres udvikling. Det vil som regel mund ud i, at disse børn ikke får stimuleret deres nysgerrighed til at søge nye oplevelser og muligheder, skriver Mimi Karlsen.

Læs: Ingen støtte til rejsefond for fattige børn

Har allerede muligheder
Naalakkersuisut bakker ikke op om forslaget, da de mener, at den vil medføre øget administration for det offentlige og eventuelle utilsigtede samspilsproblemer med blandt andet forskellige sociale ydelser.

- Herudover er der allerede oprettet en feriefond i SIK’s regi, hvor der kan søges om midler til afholdelse af ferie, lyder det fra Naalakkersuisut.

Powered by Labrador CMS