Forskning: Selvmord skal omtales på en oplysende måde

Især er det vigtigt, at selvmord omtales på en oplysende og konstruktiv måde, fortæller Trine Banke d'Andrade, der arbejder som akademisk medarbejder- og forsker ved Center for Selvmordsforskning.

Det skriver Videnskab.dk

Helt grundlæggende handler det om at behandle emnet på den rigtige måde.

- En fornuftig omtale af selvmord kan medvirke til at forebygge eller forhindre selvmord eller selvmordsforsøg og dermed styrke intervention fremfor smitteeffekt, pointerer hun.

Et skrækscenarie for et medie, der skriver en historie om selvmord, er risikoen for at skabe netop ‘selvmordssmitte, hvilket betyder, at man ved at omtale selvmord risikerer at ‘inspirere’ andre, der måske har selvmordstanker, til at gøre det samme.

Frygten

Og frygten er ikke ubegrundet.

- Der hersker ingen tvivl om, at det kan føre til kopi-handlinger, hvis medier ikke behandler emnet skånsomt. Det findes der mange eksempler på, siger Annette Erlangsen, der er seniorforsker og forskningsleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), til Videnskab.dk.

Et af de tidligste studier på området er fra 1974 af sociolog David P. Phillips. Det viste en mulig sammenhæng mellem historier og selvmord i britiske og amerikanske aviser fra 1947-1968 og en stigende selvmordsrate.

David P. Phillips kaldte fænomenet for ‘Werther-effekten’.

I 2017 udgav Verdenssundhedsorganisationen (WHO) så den hidtil mest robuste rapport på området.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med International Association for Suicide Prevention (IASP) og hundredvis af forskere.

Den kortlægger ikke kun al den relevante forskning på feltet. Der opstilles ligeledes nogle helt konkrete såkaldte »do’s and don’ts« for, hvordan man bør og ikke bør omtale selvmord og selvmordsforsøg i medierne.

- Retningslinjerne anbefaler, at man ikke giver udførlige beskrivelser af metode eller steder for at undgå en smitteeffekt, fortæller Trine Banke d'Andrade til Videnskab.dk.

Detaljerne

Helt konkret har flere studier vist, at artikler, der går i detaljer med, hvor og hvordan selvmord er blevet gennemført, kan forbindes til en stigning i selvmordsraten.

Og frygten ‘Werther’-effekten’ har været afgørende for, at selvmord er blevet et ømfindligt emne for medier verden over i dag.

Men den må ikke skabe en berøringsangst for emnet, advarer eksperter.

I den positive ende af skalaen taler man endda om den såkaldte ‘Papageno-effekt’.

Effekten er opkaldt efter fuglefængeren Papageno i Mozarts opera Tryllefløjten, hvor han overvejer selvmord, men i sidste ende kommer fra ideen.

Fortællingen om Papageno er et eksempel på, hvordan medier kan skrive om selvmord på en oplysende og konstruktiv måde.

For det viser selvmordstruede, at der findes andre løsninger, forklarer seniorforsker Annette Erlangsen til Videnskab.dk.