Forskere opdager ny 'krokodille-art' efter fund i Østgrønland
Palæontologer har fundet, hvad der har vist sig at være en ny art af et krokodillelignende krybdyr. Fundet er gjort i Østgrønland, hvor dyret har levet for mere end 215 millioner år siden.
Forestil dig Østgrønland i subtropisk klima med et stort floddelta, med bregner og masser af dyreliv.
Sådan så der ud i Jameson Land i Østgrønland for omkring 215 millioner år, da den nyopdagede art 'mystriosuchus alleroq' levede.
Arten kan beskrives som en nu uddød sidegren til krokodillerne. I modsætning til nutidens krokodiller havde mystriosuchus alleroq et hoved, der minder om en hvals med åndehul på toppen af hovedet.
- Den var perfekt tilpasset til at ligge på lur i floderne, fortæller Jesper Milàn, der er Ph.d. og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe, til Sermitsiaq.AG.
Dinosaurer, lungefisk og skildpadder
Jesper Milàn er en af flere forskere bag en nyligt publiceret videnskabelig artikel, hvor den nye art beskrives.
Arten er opdaget på baggrund af undersøgelser af fund, som forskerne har gjort i Østgrønland under udgravning i 2012 og 2016. I samme udgravning har forskerne også fundet forskellige dinosaurer, lungefisk og skildpadder.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Jesper Milàn fortæller, at den nye art tilhører såkaldte phytosaurer, som er en tidlig slægtning til krokodillerne, og en sådan er aldrig fundet i Grønland før, og her er endda tale om en helt ny art.
Arten har fået et delvist grønlandsk navn; 'alleroq' som betyder kæbe. Navnet er givet, da det blandt andet var på grund af formen på kæben, at forskerne kunne bestemme, at det var en ny art, fortæller Jesper Milàn.
Måske verdens vigtigste lokalitet
- De har været kendt fra Europa og Nordamerika, men først nu er den fundet i Grønland og er tilpas forskellig fra de andre - så det må en selvstændig art, siger han.
Da mystriosuchus alleroq svømmede rundt i floder i Østgrønland var klimaet som tidligere nævnt markant anderledes. Det skyldes ifølge Jesper Milàn, at den grønlandske landmasse lå hvor det sydlige middelhav ligger i dag. Det var desuden landfast med Norge og var Atlanterhavet først lige begyndt at åbne sig op.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Jesper Milàn vurderer, at udgravningen i Jameson Land er blandt verdens vigtigste lokaliteter med hensyn til fund fra den tidsperiode for omkring 215 millioner år siden.
Forskerne har ikke været i Østgrønland siden 2018, hvor de måtte opgive at grave, da der lå fem meter sne på stedet. Jesper Milan fortæller, at der er løse planer om at gentage succesen fra 2016 og forsøge yderligere udgravning på Jameson Land, men det er en bekostelig affære.
Tilhører Grønland
- Det kræver blandt andet en 40 minutters helikoptertur fra Nerlerit Inaat, og vi skal have masser af udstyr med. Det gælder om at finde en sponsor, siger han.
Udover yderligere udgravning drømmer Jesper Milàn om, at skelettet fra den nye art og andre fund kan udstilles i Grønland på et tidspunkt:
- Jeg håber, der bliver mulighed for at lave en udstilling i Grønland med fortælling om de mange fund. Det ville være fantastisk, siger Jesper Milan.
Lige nu er skelettet fra den nye art opbevaret på et museum på Møn i Danmark. Alle fundene fra Jameson Land tilhører dog Grønland, og kan komme hjem til Grønland, når det ønskes, understreger Jesper Milàn.