Forskere om abers onanivaner: De har gjort det i 40 millioner år

Dyr onanerer. Fra den mindste gnaver til det mest koldblodede krybdyr. Og dem, der onanerer allermest, synes at være den gruppe af pattedyr, der kaldes primater. Den rummer aberne, halvaberne og menneskeaberne.

Nu foreslår forskere, at det er en praksis, der går mere end 40 millioner år tilbage i tiden. Det skriver Videnskab.dk.

Det har en computermodel udregnet på baggrund af det største datasæt over primaters onanivaner nogensinde. Studiet samler data fra 246 forskningsartikler samt 15 spørgeskemaer og observationer fra dyrepassere og primatologer.

Det er både veldokumenteret og solidt arbejde ifølge Richard Østerballe, der er biolog og direktør for Givskud Zoo. Intet i naturen er tilfældigt, fastslår Richard Østerballe. Når mennesker eller dyr gør noget, er der en evolutionær mening med det, og det nye studie bringer os muligvis tættere på en forståelse af onaniens funktion.

For hvis evolution handler om reproduktion, giver det ikke umiddelbart megen mening at skyde en udløsning af sted uden modtager. Men studiet indikerer faktisk, at onanien – i hvert fald for hanners vedkommende – kan gavne reproduktion og nedsætte risikoen for seksuelt overførte sygdomme.

Enten ved at øge ophidselsen før sex, så hanner, der er længere nede i hierarkiet, kan nå at ejakulere, inden de eventuelt bliver afbrudt af en anden han. Onanien kan også give mulighed for at komme af med dårlig sæd og have en frisk portion klar.

Endelig kan onanien forekomme efter en parring. I det tilfælde foreslår forskerne, at formålet kan være en nedsat risiko for at få seksuelt overførte sygdomme. Ejakulation renser nemlig urinrøret.

Richard Østerballe køber ikke den første forklaring, men »det er helt sikkert rigtigt, at hvis man har jævnlig sædafgang, så er den portion, der ligger klar, den friskeste,« siger han.

Malene Friis Hansen, der, udover at være antropolog ved Princeton University, hvor hunforsker i langhalede makakaber, leder organisationen ‘The Long-Tailed Macaque Project’, stiller sig mere kritisk over for hele bestræbelsen på at forklare onaniens evolutionære værdi.

- Jeg skal ikke kunne sige om alt det, de konkluderer, er korrekt, men min tilgang er, at aber, ligesom os, har forskellige personligheder og forskellige erfaringer, og at det har en effekt på deres adfærd, siger hun og fortsætter:

- Onani er en del af det, og nogle aber nyder det mere end andre. Jeg tror, at meget af den adfærd, vi ser hos dyr, kommer ud af nydelse og selvstændige valg, ikke evolutionæ tilpasning eller fysiologiske behov.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B.