Forskere lover bedre vejrudsigter i 2025

Nogle dage efter den tropiske orkan Nicoles rasen i Atlanterhavet tidligere på måneden slog en piteraq - en pludseligt opstået, iskold og voldsom faldvind - til syd for Tasiilaq, den største by i Østgrønland, i dagene 17.-20. oktober.

En sådan piteraq udslettede i februar 1970 næsten hele Ammassalik (i dag Tasiilaq). Piteraq'er kan have vindstød af dobbelt orkanstyrke - 70 meter i sekundet.

Nicole havde hærget på Bermuda som en kategori 3-orkan, inden den nåede til Sydøstgrønland, hvor den altså på ny har skabt røre de seneste dage.

Eksemplet viser, hvordan det globale vejr påvirker det lokale vejr, understreger Ulrik Smith Korsholm, forskningschef i DMI, Danmarks Meteorologiske Institut.

- Hvis vi kan forudsige vejret med større pålidelighed og på mere specifikke geografiske områder, er det en stor økonomisk og menneskelig gevinst for samfundet, siger han.

Derfor vil DMI styrke sit samarbejde med Det Europæiske Center for Mellemlange Vejrprognoser (ECMWF). Centret med 300 medarbejdere har hovedsæde i Reading uden for London. Her samarbejder over 30 lande, heriblandt Danmark, om at forske og dele data for at tilvejebringe mere præcise vejrprognoser.

- Hvis vi skal lave korrekte vejrforudsigelser, skal vi bruge data om det globale vejr. Når vi herhjemme kunne advare om stormene Bodil og Allan, var det, fordi vi havde gode data fra ECMWF. DMI laver selv kun prognoser to døgn frem. Hvad der ligger derudover, henter vi fra London, siger Ulrik Korsholm.

I Reading har man samlet supercomputere, som giver mulighed for at arbejde med data i langt højere geografisk opløsning end hidtil. Centret har netop fremlagt en ambitiøs ti-årig strategi for bedre prognoser i 2025.

Hvis den opfyldes, vil strategien skubbe standarderne for vejrudsigter, sagde dr. Peter Bauer, vicedirektør i forskningsafdelingen, torsdag på et møde i København.

- Vores forbedrede vejrudsigter vil med sikkerhed redde menneskeliv og ejendom. Hvis man kan udsende advarsler én dag tidligere end nu, er det åbenlyst en fordel, siger Peter Bauer.

I fremtiden vil centret i højere grad kombinere den traditionelle, enorme mængde observationer i atmosfæren med en række andre parametre: oceanografi, havis, aerosoler og vegetation.

Der samarbejdes også med rumorganisationen ESA og den europæiske satellitorganisation, Eumetsat.

Det er langt hen ad vejen den tilgængelige computerkraft, der sætter grænserne for, hvor præcise vores vejrudsigter kan blive. De senere års "stille revolution" inden for meteorologien har med sikkerhed bragt fremskridt, der kan betyde forskellen på liv og død, understreger Peter Bauer.

- Det tillader os at forudsige voldsomme, lokale sommerstorme, der udvikler sig meget hurtigt og måske kun har 12 timers levetid, siger Peter Bauer.

Bedre data fra London-centret vil også gavne vejrudsigterne for Færøerne og Grønland, påpeger Ulrik Smith Korsholm.

- Det globale vejr påvirker det lokale vejr. Vi forædler ECMWF's prognoser, så de bliver relevante for rigsfællesskabet, siger han.

/ritzau/