Annonce
Forskere: Havforurening stammer fra os selv
Sodavandsflasker, emballage fra kiks og chokolade, oliedunke og redskaber fra fiskeri flyder rundt i havet omkring Grønland, og det stammer fra os selv, viser ny undersøgelse. Plastaffald er en trussel mod havnaturen og dyrelivet, påpeger WWF Verdensnaturfonden.
En undersøgelse af affald indsamlet langs vestkysten viser, at størstedelen af affaldet stammer fra Grønland selv.
Annonce
Og det skal der gøres noget ved, for naturen og dyrenes skyld, skriver WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.
En evighedsopgave
Der er nemlig blevet samlet til bunke fra en række fjorde og strande i Vestgrønland, hvor repræsentanter fra Naalakkersuisut, Qeqqata Kommunia, forskere fra Wageningen University & Research, Leeways Marine og Aarhus Universitet samt lokale frivillige og WWF-medarbejdere indsamlede affald.
- Affaldet blev sorteret og undersøgt for kendetegn og oprindelse, og det viste sig, at meget af det kommer fra lokal hånd. Det gælder blandt andet sodavandsflasker, emballage fra kiks og chokolade, oliedunke og redskaber fra lokalt fisker, fremgår det i meddelelsen.
Resultaterne fra undersøgelsen blev præsenteret ved ’International Symposium on Plastics in the Arctic’.
- Vi skal sætte en prop i hullet og undgå, at plastik ender i naturen. Det er en evighedsopgave at rydde op, når skaden er sket, og enormt besværligt mange steder langs kysten. Vi er nødt til at sætte ind lokalt med tilpassede løsninger, der gør det let at komme af med sit affald, siger seniorrådgiver Grønland og Arktis hos WWF Verdensnaturfonden, Mette Frost.
Ud over at være et ubehageligt syn for borgere og turister er særligt plastaffald en trussel mod havnaturen og dyrelivet. Fisk og andre dyr kan i mange år blive fanget i tabte fiskeredskaber, og større dyr som hvaler kan blive viklet ind i tovværk og fiskenet.
Holdningsændring blandt borgere
Der er dog også positive tendenser blandt befolkningen i Grønland. Holdningsændring omkring affald er på vej flere steder hos grønlandske borgere. En undersøgelse har vist, at mange borgere ikke længere brænder affaldet af, men tager det med hjem efter en tur i fjorden.
Det oplyses, at Qeqqata Kommunia allerede i 2019 tog initiativ til oprydning af Amerloq fjorden og samtidig igangsatte Naalakkersuisut arbejdet med en handleplan, der skal bremse forureningen af naturen. Og grønlandske virksomheder bakker op om indsatsen: Polaroil har indført pant på oliedunke, Qalut VÓNIN køber brugte garn tilbage, og hos Royal Greenland har man fokus på genbrug af fiskekasser.
- Det er en rigtig spændende udvikling og netop det momentum, vi skal bygge videre på nu, lyder det fra Mette Frost.