Forskere gør kæmpe rumopdagelse

Det hele skete omkring 130 millioner lysår væk i en anden galakse.

To neutronstjerner med en større vægt end Solen cirkulerede hurtigere og hurtigere om hinanden, inden de kolliderede i et kæmpe brag.

Hændelsen skabte såkaldte tyngdebølger, der blev målt med ekstremt fintfølende instrumenter på Jorden 17. august, og opdagelsen blev offentliggjort på pressemøder i både Europa og USA mandag.

Tyngdebølger er ændringer i tid og rum i universet. Det er første gang, at bølgerne er blevet opfanget i forbindelse med en kollision mellem to neutronstjerner.

Rumforskere betegner opdagelsen som epokegørende.

- Det her kan med lidt god vilje sammenlignes med tidligere store gennembrud i astronomien, siger Søren Brandt, astrofysiker og seniorforsker på DTU Space.

- Som da Galileo i 1600-tallet revolutionerede astronomien og opfattelsen af universet ved hjælp af bedre teknologi i form af det første egentlige teleskop, fortsætter han i en pressemeddelelse.

Albert Einstein forudså for over 100 år siden, at tyngdebølger måtte eksistere. I 2015 blev de for første gang målt. Det arbejde hædres med årets Nobelpris i fysik.

Hidtil har forskere dog kun registreret tyngdebølgerne, når to sorte huller roterer om hinanden og smelter sammen - aldrig ved et sammenstød mellem neutronstjerner.

Men det er ikke kun det, der er nyt. Samtidig er der for første gang blevet registreret gammastråler fra det enorme rumsammenstød.

Det åbner helt nye muligheder, mener Jonatan Selsing, ph.d.-studerende på Dark Cosmology Centre (Dark) ved Niels Bohr Institutet.

- Vi har fået en ny sans, så vi nu også kan opfatte tyngdeverdenen. Nu kan vi både se og høre universet, så at sige, forklarer han til instituttets hjemmeside.

- Forestil dig, at du er ude og gå en tur i skoven. Du hører noget pusle i skovbunden, og så ved du omtrent, hvor du skal kigge efter et dyr. Med lidt held får du øje på det. Sådan er det nu blevet i astronomien, fordi vi med tyngdebølgedetektorerne kan "lytte" til universet og finde ud af, hvor vi skal kigge nærmere efter, lyder det videre.

Neutronstjerners massefylde er så stor, at blot et stykke på størrelse med en terning ville veje omkring 100 millioner ton.

Da de to observerede neutronstjerner kolliderede i en såkaldt kilonova, blev der dannet blandt andet guld, uran og platin.

Forskere har hidtil antaget, at de tunge grundstoffer stammer fra kilonovaer. Det bekræfter de nye opdagelser.

- For første gang i menneskets historie er vi vidne til dannelsen af tunge grundstoffer som guld og platin, lyder det i en kommentar fra professor Enrico Ramirez-Ruiz fra Niels Bohr Institutet.
Selv om tyngdebølgerne bliver udløst mange milliarder kilometer væk fra Jorden, når de alligevel frem til vores planet. De kan dog kun måles ved hjælp af måleudstyr med en ekstremt stor præcision. Det sker i øjeblikket på observatorier i USA og i Italien.

Strålingen fra sammenstødet mellem neutronstjernerne er blevet registreret af rumfartøjet Integral, som har danske komponenter om bord. DTU Space har således ledet arbejdet med at udvikle og bygge røntgendetektorer til Integral.

/ritzau/