Forskere afliver myte om Luther

Billedet af Martin Luther, der hamrer sine skelsættende 95 påstande, også kaldet teser, op på kirkedøren er blevet set som symbolet på reformationens begyndelse i Europa i mange hundrede år.

Stærke billeder

Det er dog med al rimelighed en overdramatisering af de virkelige begivenheder, vurderer flere forskere, Videnskab.dk har talt med.

- Det er jo et stærkt billede, at Luther selv står og svinger hammeren, og det passer godt på den slagkraftige person, han var. Det er dog nok en dramatisering af faktiske begivenheder, siger Bo Kristian Holm, lektor i systematisk teologi og centerleder på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Han får støtte fra professor Steffen Kjeldgaard-Pedersen.

- Sandsynligheden for, at han selv skulle have smækket dem op på døren er ikke stor. Han har efter alt at dømme haft en anden til at gøre det for sig. Det er der flere grunde til, siger Steffen Kjeldgaard-Pedersen, professor på Afdeling for Kirkehistorie ved Københavns Universitet.

Invitation

En af grundene er ifølge Steffen Kjeldgaard-Pedersen, at det for 500 år siden i datidens Wittenberg, hvor Luther var en anerkendt professor i teologi, var almindelig praksis, at når en ansat eller studerende skulle opnå en doktor- eller bachelorgrad, så fik afhandlingslederen forinden sat teserne op på slotskirkens dør som en invitation til at overvære disputationen.

Det var dog sandsynligvis ikke professorerne selv, som vandrede ned fra elfenbenstårnet og hamrede et søm gennem papiret med teserne.
- Man havde nok en person ansat, en slags pedel, til at gøre det. Luther var samtidig på det tidspunkt ved at blive lidt af en stjerne blandt de europæiske universiteter, så jeg tror ikke, at han selv har svunget hammeren, eller hvad det nu var, man brugte, forklarer Bo Kristian Holm.

Der er i øvrigt stadig tvivl om, hvorvidt tese-opslaget overhovedet har fundet sted, da man ikke kan endelig bekræfte det med skriftlige kilder, fortæller Bo Kristian Holm.

Der er hverken tidspunkt eller navne på teserne, og det var normalt for de teser, der har hængt på dørene, så man vidste, hvornår disputationen foregik.

Retorisk stram

Samtidig følger udformningen af teserne en retorisk stram form, der kan pege på, at de ikke kun er til disputation, men også til læsning.

Teserne har sandsynligvis foreligget i en eller anden trykt form 1. november. Det oprindelige eksemplar er dog gået tabt.
Tilsammen tyder beviserne dog på, at Luther selv har ønsket, at teserne ikke kun var rettet mod kirkedøren, men at de også blev diskuteret på andre universiteter.

- Så vi er ret sikre på, at Luther har haft til hensigt at sende teserne ud fra starten. Spørgsmålet er nu, om teserne også har hængt på kirkedøren, siger Bo Kristian Holm, til Videnskab.dk.

Du kan læse hele artiklen på Videnskab.dk