Forsker ved demonstration: Diskrimineringen af Inuit-forældre fortsætter i Danmark

Keira Alexandra Kronvold, Qupalu Nuku Platou, Ivana Nikoline Brønlund, Paarnannguaq Olsen og Sara Bæk lever alle med den sorg, at en dansk kommune har tvangsfjernet deres børn.

Torsdag havde aktivist og tidligere formand for MAPI, Laila Bertelsen, arrangeret en demonstration foran Christiansborg, der med oplægsholdere og musik skulle gøre lovgiverne inde bag murene opmærksomme på, at der fortsat foregår strukturel diskrimination i Danmark mod grønlandske borgere. 

Praksis fortsætter trods ny lov

 Ifølge lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Naja Dyrendom Graugaard er der tale om et systemisk problem. 

Fra scenen sagde hun, at det er et fremskridt, at de udskældte FKU-tests fra maj 2025 er blevet forbudt på Inuit-forældre i Danmark, men at skaden allerede er sket, og at der er familier, der har fået fjernet børn på baggrund af testene. Og dertil har forbuddet ikke sikret, at praksis reelt set stopper, som man blandt andet har set i den seneste sag med Ivana Nikoline Brønlund.

 – Ivana fik fjernet sin datter den 11. august, bare en time efter fødslen, og kommunens afgørelse byggede blandt andet på FKU-tests, som blev gennemført i april og juni i år. Altså efter at brugen af de her tests på inuit-forældre officielt var blevet forbudt i maj. Det viser med al tydelighed, at selv når loven ændres, fortsætter praksis, sagde Naja Dyrendom Graugaard. 

Kulturelle og sproglige bånd afskæres 

Diskrimineringen i vurderingen af Inuit-forældre lever videre, mener Naja Dyrendom Graugaard: 

– Ivanas sag, Keiras sag, Pilus sag og de mange andre sager er ikke enkeltsager. Det er et systemisk problem. Inuit-børn bliver tvangsanbragt næsten seks gange oftere end andre børn. Gravide kvinder mistænkeliggøres, før deres barn overhovedet er født.

 – Inuit-netværksplejefamilier, som kunne bevare barnets bånd til kultur og rødder, fravælges fordi de anses for at være for grønlandske, lød det fra forskeren, der også gav udtryk for, at ”det er et ”svigt af oprindelige folks rettigheder og et udtryk for strukturel racisme over for Inuit-borgere”.

Nutidig gentagelse af kolonial struktur

Naja Dyrendom Graugaard mener, at det danske systems møde med Inuit-forældre skal forstås i et historisk lys, og at der er tale om en nutid gentagelse af en kolonial struktur:

 – Forestillinger om Inuit-forældre som ”mindre civiliserede, for grønlandske og uegnede” til at opdrage børn som borgere i det danske samfund, er også forestillinger, der prægede kolonitiden, og som bliver reproduceret i nutidige vurderinger. Vi har set det før – i bortadoptionerne af grønlandske børn, i sagen med eksperimentbørnene og i spiralsagen.

– Alle de her eksempler vidner om en grundlæggende kolonial logik. Inuit-kroppe og forældre har længe været genstand for raciale og stereotype forestillinger, og blevet målt og kontrolleret ud fra danske normer. 

– Det høje antal af tvangsanbringelser af Inuit-børn er ikke opstået i et vakuum. Det er også en nutidig gentagelse af en kolonial struktur, der endnu ikke er brudt. Og det i en tid hvor Danmark på den ene side kan sige undskyld for fortidens overgreb, men på den anden side fortsætter med at udøve kontrol over Inuit-kroppe, familier og fremtid i dag, lød det fra Naja Dyrendom Graugaard.

Klart mønster i sagerne

Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma repræsenterer flere af de grønlandske kvinder, der har fået tvangsfjernet børn i Danmark herunder Keira Alexandra Kronvold og Ivana Nikoline Brønlund. 

Hun ser et klart mønster i de grønlandske anbringelsessager.  

– Når jeg får en sag ind på mit bord med grønlandske forældre, kan jeg være næsten sikker på, at tolkningen har været mangelfuld, og at der har sneget sig fordomme ind i sagsbehandlingen.

– Derudover ser jeg også eksempler på, at FKU-tests, der ikke er valide har været anvendt. Og når en FKU-test ikke er valid, så betyder det jo, at børn anbringes på et usikkert grundlag.

– Det kan vi ikke være bekendt, og det er et klart brud på de grundlæggende menneskerettigheder, sagde Jeanette Gjørret, og tilføjede, at hun sidder med flere konkrete sager, ”hvor det er helt åbenbart, at der er tale om fejlanbringelser, og et system, der ikke fungerer”. 

– Jeg håber at lovgiverne tager det her opråb alvorligt. Det er retten til familieliv, der er på spil, lød det blandt andet fra advokaten.