Forsker: Mange unge er kommet videre i identitetsdebatten

I forbindelse med en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten forud for Inatsisartut-valget på fredag, har danske medier interviewet Michael Böss, der er lektor ved Aarhus Universitet og forsker i arktisk politik. Han føler, at nogle af hans udtalelser er blevet klippet lidt for tæt af DR, hvorfor han overfor Sermitsiaq.AG ønsker at uddybe sine udtalelser om meningsmålingen, som viser, at hver anden dansker ikke tror ikke på, at grønlandske politikere selv er i stand til at styre Grønland i en positiv retning, og at kun hver fjerde dansker har tillid til, at grønlændere kan klare udviklingen selv.

- Hvad der ikke fremgår af DR’s artikel er, at jeg advarede imod den holdning, at man bare skulle lade Grønland sejle sin egen sø nu, hvor man har selvstyre. Man skulle selvfølgelig tage Grønland og grønlændere seriøst og lade være med at kalde Grønland for en ’bananrepublik’, som det tidligere på efteråret blev udtrykt i en overskrift i Børsen, forklarer Michael Böss.

Læs: Lektor: Danskere bør tage Grønland seriøst

Læs: Dansk måling: Grønland kan ikke styre sig selv på ret kurs

Især mange unge og yngre vil videre
- Til gengæld, tilføjede jeg, havde det heller ikke været befordrende for et godt forhold mellem Grønland og Danmark, at Aleqa Hammond havde pisket en anti-dansk stemning op i visse dele af den grønlandske befolkning. Det havde også haft som resultat, at den grønlandske befolkning selv var blevet splittet. For rigtigt mange grønlændere føler sig jo både som 100 procent grønlændere og dog samtidig, at de har noget dansk i sig – uden at man i øvrigt bør sætte procenter på; for identitet er noget meget komplekst noget, der ikke kan måles på den måde, fremhæver Michael Böss.

Ifølge ham er der specielt mange unge og yngre herhjemme i Grønland, der gerne vil ud over de forrige generationers ’evindelige kredsen’ om modsætningen mellem det at være grønlænder og det at være dansker.

- De synes, at den tid nu må være forbi, hvor kolonialismens sår bliver holdt åbent og bliver brugt som en forklaring på alt, der ikke vil lykkes. De vil gerne videre. Og mange af dem vil også gerne have et godt samarbejde inden for rigsfællesskabet.

Stop med at være tøsefornærmede
- Men jeg synes til gengæld, at vi danskere har noget at lære: Vi skal holde op med at spille tøsefornærmede over for Grønlands selvstændighedstrang ved slet ikke at interessere os for Grønland, siger den danske lektor og forsker i arktisk politik.

- Lige som grønlændere ikke skal blive fornærmede, hver gang danskere kommenterer grønlandske forhold, pointerer Michael Böss.

Ifølge Böss vil det være sundt at se grønlændere og danskere som to broderfolk, som historien og tværgående ægteskaber har knyttet sammen.

- For vi bliver jo nødt til at samarbejde i mange årtier fremover af mange grunde: økonomi, sikkerhed, miljøbeskyttelse, overvågning, forskning osv.. Og samarbejde er noget andet end formynderi. Det forudsætter nemlig, at vi ser hinanden som ligeværdige. Det kan danskerne godt blive bedre til, siger Michael Böss.