Forsker graver i Danmarks overgreb i Grønland

De sidste generationer af grønlændere, som oplevede den danske assimilationspolitik på egen krop fra 1945 og ind i 1960’erne, skal til orde, inden fortællingerne forsvinder. Det mener forsker og forfatter Anne Kirstine Hermann, som derfor har indledt en eftersøgning på folk, som oplevede koncentrationspolitikken, tvangsflytninger, eksperimenter med børn eller at være juridisk faderløse.

- I Danmark er der stadig modstand mod at se sig selv som kolonimagt. Det er et problem, at vi ikke ser fortiden i øjnene, og derfor er det vigtigt at få de her historier frem i lyset, skriver Anne Kirstine Hermann i en pressemeddelelse

- De generationer, der oplevede de allermest barske dele af den danske politik i Grønland er i dag enten ældre mennesker eller allerede gået bort. Derfor er det vigtigt at få indsamlet deres historier, inden det er for sent.

Tvangsflytninger
Anne Kirstine Hermann er ph.d., antropolog og journalist og har tidligere arbejdet for KNR i Nuuk. Med støtte fra Carlsbergfondet er hun nu i gang med at skrive en bog om, hvad der skete, da Grønland gik fra at være en koloni til at være et amt i Danmark i årene efter Anden Verdenskrig. De seneste måneder har hun gravet i FN’s arkiver i New York for at finde ud af, hvad der skete på politisk plan, da Grønland blev indlemmet i Danmark.

Sideløbende med forhandlingerne i FN gennemførte Danmark en række reformer i Grønland. Det betød, at befolkningen blev flyttet fra bygder og ind i de større byer gennem blandt andet tvangsflytninger. Det var et led i den såkaldte koncentrationspolitik. Desuden betød reformerne, at en del børn blev skilt fra deres forældre gennem nedsendelser og eksperimenter,.

Anne Kirstine Hermann har tidligere har fortalt om såørgsmålet i blandt andet KNR’s Radioavis og i Dagbladet Politiken.

Vil bevare historierne
Nu vil hun gerne et spadestik dybere og høre flere af de historier om Danmarks overgreb og tvang, som gemmer sig rundt om i Grønland. Blandt andet leder hun efter folk, der har oplevet at blive flyttet fra traditionelle til moderne boliger og som blev tvunget til at tale dansk frem for grønlandsk som led i ”danificeringen” af Grønland.

- Uanset hvad ens holdning er til Danmark eller til Grønland, er det vigtigt, at kommende grønlandske og danske generationer forstår, hvad der skete i disse afgørende år. Hvad vores landsmænd gjorde eller var udsat for. Derfor håber jeg meget, at folk, der har oplevet tvang og overgreb som konsekvens af den danske politik, vil fortælle mig deres historie, siger Anne Kirstine Hermann.

Hun kan kontaktes på det danske telefonnummer 27 59 19 10 og på e-mailadressen ahermann@ruc.dk for en uforpligtende snak til baggrund – det betyder, at du ikke bliver citeret, medmindre du har lyst til det. Du kan også ringe til hendes grønlandske samarbejdspartner Oline Inuusuttoq Olsen på telefon 58 34 30.