Forsker får pris for meteor-undersøgelse

Adam Gardes videnskabelige forskningsarbejde med et tre millioner år gammelt meteornedslag ved Maniitsoq, udløser Danmarks Geologipris 2012

Sådan forestiller forskerne sig, at det kan have set ud i det første sekund efter nedslaget, såfremt det skete i havet. Grafik: Carsten Egestal Thuesen, Geus
Adam A. Garde fra GEUS har modtaget Danmarks Geologipris 2012 for sit store videnskabelige arbejde, som har ført til beskrivelsen et gigantisk meteoritnedslag i Grønland. Foto: Geus
Sådan forestiller forskerne sig, at det kan have set ud i det første sekund efter nedslaget, såfremt det skete i havet. Grafik: Carsten Egestal Thuesen, Geus Adam A. Garde fra GEUS har modtaget Danmarks Geologipris 2012 for sit store videnskabelige arbejde, som har ført til beskrivelsen et gigantisk meteoritnedslag i Grønland. Foto: Geus Sådan forestiller forskerne sig, at det kan have set ud i det første sekund efter nedslaget, såfremt det skete i havet. Grafik: Carsten Egestal Thuesen, Geus Adam A. Garde fra GEUS har modtaget Danmarks Geologipris 2012 for sit store videnskabelige arbejde, som har ført til beskrivelsen et gigantisk meteoritnedslag i Grønland. Foto: Geus Sådan forestiller forskerne sig, at det kan have set ud i det første sekund efter nedslaget, såfremt det skete i havet. Grafik: Carsten Egestal Thuesen, Geus Adam A. Garde fra GEUS har modtaget Danmarks Geologipris 2012 for sit store videnskabelige arbejde, som har ført til beskrivelsen et gigantisk meteoritnedslag i Grønland. Foto: Geus
Offentliggjort

Danmarks Geologipris 2012 er lørdag tildelt seniorforsker Adam A. Garde fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Prisen er på 25.000 kroner og er givet for hans enestående arbejde, som har ført til beskrivelsen af resterne af et gigantisk meteoritnedslag ved Maniitsoq i Vestgrønland. Et nedslag, der skete for tre milliarder år siden. Krateret har en diameter på 300 kilometer og er med sin alder det største og ældste veldokumenterede kraterstruktur på jorden.

Det oplyser geus.dk.

Adam A. Gardes idé og fortolkning af geologien ved Maniitsoq blev i 2012 publiceret i tidsskriftet 'Earth and Planetary Science Letters' sammen med kolleger, som har deltaget i det videnskabelige arbejde.

Adam A. Gardes hovedarbejdsfelt er grundfjeldets geologi, og i 1997 blev han dr. scient. for en afhandling om grundfjeldets udvikling ved Fiskefjord syd for Maniitsoq. I flere omgange er han vendt tilbage til Maniitsoq-området og har arbejdet både bag mikroskopet og i felten for at dokumentere de omdiskuterede og særegne geologiske forhold. Adam A. Garde har i dette forløb inddraget kollegers ekspertise både i Danmark og internationalt.

Prisen tildeles en person eller gruppe af personer, som inden for de seneste 5 år har publiceret én eller flere afhandlinger eller kort, der i særlig grad har bidraget til forståelsen af Danmarks eller Grønlands geologi. Den uddeles en gang om året.

Powered by Labrador CMS