Forsinkelser på flyafgange flere steder
Dårligt vejr i Nuuk giver igen i dag udfordringer på Air Greenlands afgange.
Kangerlussuaq er blandt de steder, som i dag er udfordret af dårligt vejr.
Foto: Jesper Hansen
Opdatering: Air Greenland oplyser, at udmeldingen om dårligt vejr flere steder var en fejl.
Den rette årsag er følgende: På grund af stærk vind i Nuuk her til morgen (onsdag) vil der være forsinkelser i dagens flyvninger.
- Vi beklager de gener, situationen måtte medføre, og takker
for jeres tålmodighed og forståelse, skriver flyselskabet.
Ændringer i ens rejse vil blive sendt på SMS eller e-mail
med en ny rejseplan.
Tirsdag eftermiddag var alle indenrigsafgange i Nuuk aflyst
på grund af storm.
OBS: Sermitsiaq har modtaget flere henvendelser fra borgere, der er uforstående overfor udmeldingen fra Air Greenland om, at der skulle være dårligt vejr i Kangerlussuaq. Sermitsiaq har rettet henvendelse til Air Greenland om sagen.