drabssag fra Kulusuk

Formodet drabsmand erkender knivstikkeri

Både anklagemyndigheden og den sigtede 45-årige mand modtog onsdag aften beslutningen om varetægtsfængsling i 27 dage

Offentliggjort

Den 45-årige mand, der mistænkes for at have dræbt en 50-årig mand i Kulusuk i Østgrønland onsdag morgen, er som omtalt blevet varetægtsfængslet i 27 dage.

Det skete ved et grundlovsforhør i kredsretten i Tasiilaq onsdag klokken 19.00.

Manden er sigtet for med knivstik at have dræbt den 50-årige mand.

Læs: Formodet knivdrabsmand varetægtsfængslet

Læs: Mand formodes dræbt i Kulusuk

Nu oplyser Lars Kirkegaard, senioranklager ved Politimesterembedet, at den 45-årige mand har erkendt at have stukket den nu afdøde med en kniv.

- Herefter besluttede dommeren, at den sigtede skal tilbageholdes i 27 dage. Både anklagemyndigheden og sigtede modtog denne beslutning, oplyser Lars Kirkegaard.

Sagen efterforskes, og der forestår blandt andet en række afhøringer samt obduktion af afdøde. Obduktionen forventes foretaget i starten af næste uge.

Powered by Labrador CMS