Formand for brandfolk raser over forhold

Man skal som sædvanlig ikke forvente, at brandfolkenes vilkår bliver nævnt under valgkampen til Inatsisartut. Det har vi set i de seneste valgkampe. Men sådan burde det ikke være. Brandfolk er alt for dårligt beskyttet til at udføre deres farlige arbejde, mener Poul Olsen, formand for landets 900 brandfolk i Kalaallit Nunaanni Qatserisartut Peqatigiiffiat.

Poul Olsen mener, at have dokumentationen i orden.

I 2006 lavede LeMasters undersøgelse af risiko for kræft sygdomme blandt brandfolk, her kan man se, at brandfolkene er mere udsatte for kræft med flere procent end almindelige medborgere, siger Poul Olsen i en pressemeddelelse.

Ifølge formanden er brandfolk særligt udsatte for disse kræfttyper i forhold til den øvrige befolkning:

• Risiko for hudkræft 22 procent højere.
• Prostatakræft 102 procent højere
• Lymfekræft 51 procent højere
• Knoglemarvskræft 52 procent højere
• Hjernekræft 32 procent højere

- Derfor forlanger vi, at der fokuseres langt mere på brandfolkenes arbejdsvilkår end i dag. Vi føler os som andenrangs, som ikke er vigtige for samfundet. Man kan ikke forlange at brandfolkene skal arbejde med kun gummistøvler i minus 30 graders kulde. Man kan ikke forlange at brandfolkene udfører kemikaliedykning uden yderligere beskyttelse end alm. indsatsdragter, og kun give dem ca. 300 kr. i vederlag om måneden. Men sådan er dagligdagen for brandfolkene i Grønland, det er umenneskeligt og uacceptabelt, siger Poul Olslen, som med pressemeddelelsen ønsker at gøre kandidaterne til valget opmærksom på, at beredskabet ikke kun handler om SAR beredskab.

- De 900 brandfolk i Grønland leger med døden hver gang de er til udrykning. De 900 sørger for, at landets befolkning sover trygt om natten, understreger Poul Olsen.