Formand appellerer til ekskluderede
Partiformand Per Berthelsen beder nu de tre ekskluderede medlemmer af Demokraternes Nuuk-afdeling om at respektere lokalafdelingens handling.

Per Berthelsen beder Jens B. Frederiksen, Astrid Fleischer Rex og Karen M. Lynge om at respektere vedtægterne. I følge ham kan man ikke bare flytte over i en anden afdeling, når man bliver ekskluderet, sådan som de tre medlemmer har gjort.
Han peger på, at man skal være medlem i den afdeling hvor man er fastboende. Det er kun i det tilfælde, at der ikke er en afdeling, at en tilmelding via et andet sted kan finde sted.
han peger også på at eksklusionen er foretaget med grundlag i vedtægterne, som er ens for alle afdelinger samt at landsvedtægterne siger at en genindmeldelse for ekskluderede først kan finde sted, såfremt et landsmøde godtager denne med 2/3 for blandt de fremmødte delegerede.
-Sagen er hermed uddebatteret. Denne kører nu sin videre proces helt udfra vedtægterne, som det hele tiden har været med udgangspunkt i den praksis, der er blevet anvendt med et flertal af bestyrelsen som grundlag.
-Jeg skal derfor anmode om at sagen hermed lukkes til den kan vurderes på landsmødet, sådan som vedtægterne påbyder, skriver Per Berthelsen til de tre medlemmer.
Hovedbestyrelsen mødes mandag kl. 16 i partisekretariatet, og til mødet har de ekskludered medlemmer proklameret deres deltagelse, selv om de er ekskluderet. Dermed trækkes det pinefulde selvmord i partiet Demokraterne ud i langdrag - for åbent tæppe.