Qullissat

Forfatter vil bekæmpe dansk uvidenhed om Qullissat

Søren Peder Sørensen holder foredrag i ni danske byer om lukningen Qullissat.

1960-ikkut aallartilaarnerani Qullissani aamarutissarsiorfimmi sulisut
Mads Peder Sørensen Qullissani
1960-ikkut aallartilaarnerani Qullissani aamarutissarsiorfimmi sulisut Mogens Munk NielsenMads Peder Sørensen Qullissani Privatfoto1960-ikkut aallartilaarnerani Qullissani aamarutissarsiorfimmi sulisut Mogens Munk NielsenMads Peder Sørensen Qullissani Privatfoto1960-ikkut aallartilaarnerani Qullissani aamarutissarsiorfimmi sulisut Mogens Munk NielsenMads Peder Sørensen Qullissani Privatfoto
Offentliggjort

Mens stort set hvert et barn i Grønland kender den smertefulde historie om lukningen af Qullissat, så er byen og dens historie ukendt for mange danskere.

- Jeg oplever et meget forskelligt perspektiv alt efter om det er i Danmark eller i Grønland, man taler om Qullissat, siger forfatter og journalist Søren Peder Sørensen til Sermitsaq.AG.

Han har i 2013 udgivet bogen ‘Qullissat - Byen der ikke vil dø’. Og selvom det nu er 45 år siden, at byen blev lukket og 1.100 mennesker blev tvangsflyttet, så mener Søren Peder Sørensen, at der er al mulig grund til fortsat at fortælle historien.

- Der er en meget stor udvidenhed i Danmark om, at der overhovedet har været en by, der hedder Qullissat, siger han.

- Samtidig møder man stadig her 45 år efter mennesker fra Qullissat, som har mén efter tvangsflytningen. Nogle klarede det godt, men for andre gik livet i stykker.

Og den historie vil han nu fortælle ved foredrag i ni danske byer, startende i Lønstrup i Nordjylland på lørdag.

Søren Peder Sørensen har tidligere holdt foredrag om tvangslukningen af kulminebyen. Reaktion er meget forskellig alt efter om folk har hørt om historien på forhånd eller ej.

- Hos dem der ikke har kendt til det, møder jeg en undren over historien og ofte også en indignation, siger han.

- Men der kommer også mennesker, der har haft en berøring med Qullissat, måske fordi deres forældre har været der.

Den nye foredragsrække er arrangeret i samarbejde med Foreningen Norden og lokale kulturhuse og biblioteker.

Ved tidligere foredrag har Søren Peder Sørensen oplevet, at det ofte bliver mest frugtbart, når både danskere og grønlænder dukker op.

- Det giver nogle spændende møder og gode snakke, siger han.

Udover Lønstrup får også Ballerup, Nyborg, Aabenraa, Hillerød, Hammel, Silkeborg, Asnæs og Sorø besøg af Søren Peder Sørensen.

Bogen 'Qullissat - byen der ikke vil dø' er netop udkommet i 2. oplag.

Powered by Labrador CMS