forfatningskommissionen
Forfatningskommissionen tager arbejdshandskerne på
Formanden for forfatningskommissionen Vivian Motzfeldt ønsker, at Ane Hansens efterfølger udpeges hurtigst muligt, så de kan komme i gang med kommissionsarbejdet
- Jeg er meget lettet og glad for at Naalakkersuisut nu har opdateret Kommissionens sammensætning, så vi kan komme i gang igen med vores arbejde.
Det siger formanden for forfatningskommissionen Vivian Motzfeldt (S) i en pressemeddelelse.
Det sker efter, at naalakkersuisoq for selvstændighed Suka K. Frederiksen (S) har opdateret sammensætningen i kommissionen.
Læs: Suka løser strid om Forfatningskommissionen
Vivian Motzfeldt oplyser i en pressemeddelelse, at kommissionsmedlemmerne skal mødes næste uge i Nuuk.
- Det er vores ønske at den afgående medlem Ane Hansens efterfølger udpeges hurtigst muligt, så vi kan komme i gang og vi glæder os selvfølgelig meget til at fortsætte arbejdet, lyder det fra formanden for forfatningskommissionen.