Brain drain

Foreslår pladsgaranti til nyuddannede

Medlem af kommunalbestyrelsen i Sermersooq Ane Egede Mathæussen fra Siumut foreslår pasningsgaranti til nyuddannede, der vil flytte hjem efter længerevarende uddannelse i Danmark

Ane Egede Mathæussen fra Siumut foreslår pasningsgaranti til nyuddannede, der vil flytte hjem efter længerevarende uddannelse i Danmark
Offentliggjort

- Vi mister alt for mange nyuddannede fra videregående uddannelser i Danmark, fordi vi ikke har pasningsgaranti til deres børn, når de vender hjem.

Sådan lyder argumentationen fra medlem af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, Ane Egede Mathæussen, der har stillet forslag til kommunalbestyrelsen om pasningsgaranti til nyuddannedes børn, der vil vende hjem efter endt uddannelse i udlandet.

Forslaget fik tilslutning fra kommunalbestyrelsen under det ordinære møde den 15. marts, og nu arbejder forvaltningen for børn, unge og skole på at imødekomme Ane Egede Mathæussens forslag med at lave udkast til nye regler.

Lang venteliste
Men det bliver ikke nemt at finde en løsning, fremgår det af mødereferatet fra kommunalbestyrelsen. Det er velkendt, at der er ventelister til børneinstitutioner.

Derfor vælger en del at bruge sort dagpleje, mens de venter på at få plads i institutionen.

Der er 90 på venteliste til vuggestuer i Nuuk, 7 til børnehave, mens en tilsvarende venteliste i Tasiilaq er på 23 til vuggestue og 26 til børnehave. Ventelisten til vuggestue er på 6 børn i Paamiut og ingen til børnehave samt endelig et enkelt barn til vuggestue 6 til børnehave i Ittoqqortoormiit.

Kommuneqarfik Sermersooq oplyser, at der kan være stort pres på børneinstitutioner ved skoleindskrivningen, fordi der opstår flaskehalsproblemer, når mange børn skal skifte fra børnehave til skolepasning.

Læs: Dyrere børnepasning i syd

Læs hele historien, og se hvad der foregår af stort og småt i Nuuk. Tamananut Nuuk Ugeavis kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS