Børn og unge
Foreningen Grønlandske Børn: Børnebisiddere bør være uafhængige
Inatsisatut-forslaget om, at fremtidige børnebisiddere skal udpeges af kommunalbestyrelsen for en valgperiode ad gangen, møder kritik
Forslaget til Grønlands nye børnelov behandles nu i Inatsisartut.
Sammen med fire nye bekendtgørelser om støtte til børn lægger lovforslaget op til, at det fremover bliver kommunalbestyrelserne, som skal udpege børnebisiddere.
Men Foreningen Grønlandske Børn er uenig med forslaget.
- Lad myndigheder være myndigheder. Børnebisiddere bør være uafhængige, skriver sekretariatsleder Nike Berthelsen i en pressemeddelelse.
Læs: Foreningen Grønlandske Børn styrker organisationen
Benyt 'Najorti-ordningen
- Vi er selvfølgelig glade for, at Naalakkersuisut såvel som Inatsisartut arbejder med lovgivning på børneområdet. Men lovforslaget, som bliver behandlet lige nu, lægger ikke op til, at vi skal tage nye metoder i brug. Her mener vi, at det vil styrke sagsbehandlingen at se på andre veje - som for eksempel Najorti-ordningen. Det har nemlig vist sig, at ordningen med uafhængig børnebisidning er et godt redskab til at løfte niveauet i børnesager. Med Najorti-ordningen får børn i højere grad mulighed for indflydelse på eget liv og egen sag, fremhæver sekretariatslederen i Foreningen Grønlandske Børn.
Nike Berthelsen peger på, at erfaringerne viser, at børn selv skal sige ‘ja tak’ og have et ønske om at gøre brug af børnebisidderen, før ordningen med en voksen i mødet med myndighederne virker.
- På den baggrund er Foreningen Grønlandske Børn skeptisk over for forslaget om, at fremtidige børnebisiddere skal udpeges af kommunalbestyrelsen for en valgperiode ad gangen, påpeger Nike Berthelsen.
Læs: Nu kan børn i Nuuk få særlig bisidder
Kræver særlig viden
I lighed med Foreningen Grønlandske Børn er også Grønlands børnetalsmand Aviâja Egede Lynge skeptisk over for, at den nye bekendtgørelse lægger op til, at børnebisidderne ikke behøver en bisidderuddannelse.
- Det, synes vi, er problematisk. Børnebisidderen spiller en helt særlig rolle i forhold til at sikre, at barnet kommer til orde. Det kræver en særlig viden at lære at bringe barnets stemme frem og ikke falde i den oplagte fælde hvor man bliver fanget af sine egne faglige vurderinger. Hvis vi skal sikre bedre resultater for børn og unge så kræver det bedre børneinddragelse. Og bedre børneinddragelse kræver solid træning og uddannelse, siger børnetalsmanden.
Ønsker ikke ændring
Hun står i spidsen for børnerettighedsorganisationen MIO, som i samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn siden 2014 har arbejdet med at udvikle, etablere og drive børnebisidderordningen Najorti for børn og unge.
Sidste år arrangerede de to organisationer bisidning for 14 børn, afholdt konference og udgav magasin for fagpersoner, samt afholdt kurser blandt andet i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq om børneinddragelse og børnesamtaler.
- Vi foreslår, at Naalakkersuisut i stedet bakker op om den børnebisidderordning, som allerede er etableret, og benytter sig af de kræfter, som allerede i dag stiller sig til rådighed uden for det kommunale system, lyder det fra Nike Berthelsen.