Forbrugerpriser tager lille dyk

Forbrugerprisindekset er faldet med 0,2 procent over et år, oplyser Grønlands Statistik.

Lavere priser på brændstof og olie holdt indekset nede.
Offentliggjort

Priserne på varer og seviceydelser har holdt sig i ro og endda faldet en smule, viser nye tal fra Grønlands Statistik.

Ifølge statistikkontoret faldt forbrugerpriserne med 0,2 pct. i perioden fra juli 2020 til juli 2021.

- Særligt lavere priser på brændstof og olie holdt indekset nede, skriver Grønlands Statistik.

Nedenfor kan de procentvise stigninger pr. løbende 12 måneder ses.

Udviklingen i forbrugerpriserne for samtlige varer og tjenester er beregnet ud fra udviklingen i de underliggende varegrupper.

- Varegruppen Fritid og kultur bidrog med den største positive ændring til forbrugerprisindekset i perioden juli 2020 til juli 2021. Varegruppen Bolig bidrog med den største negative ændring i samme periode, skriver Grønlands Statistik.

Powered by Labrador CMS