affaldsforbrænding

Forbrændingsanlæg sender sort røg over Qaqortoq

Forbrændingsanlægget i Qaqortoq kører langt fra optimalt og sender en del sort røg ind over byen. Det får kommunen til at mindske afbrændingen.

Qaqortoq,
Qaqortumi ikuallaavik pisoqalisimaqisoq putsumillu qernertumik illoqarfiup tugaanoortitsisartoq, ajornartorsiutigineqarpoq.
Offentliggjort

Anlægget kører på halv drift, så borgerne ikke udsættes for røggenerne.

Erstatning undersøges

I en pressemeddelelse oplyser Kommune Kujalleq, at man har indledt et samarbejde med Selvstyret for at få lavet en undersøgelse af, hvordan man finder en erstatning for det nedslidte anlæg.

Et nyt anlæg, der er placeret længere ude ved den eksisterende dump, vil koste et betydeligt millionbeløb.

Indtil man har fundet ud af, hvordan et nyt anlæg skal finansieres vil driftsfolkene brænde affald af, når vindretningen er optimal i forhold til byens borgere.

Opfordring

- Og eftersom vi endnu ikke har tidshorisont på en permanent løsning, skal vi fra Kommunen opfordre til at vi sammen arbejder for at det kun er brændbart affald, der bliver bortskaffet til forbrændingsanlægget. Således skal vi opfordre til at borgerne er opmærksomme på ikke at smide brugte batterier samt andet miljøfarligt affald i deres dagrenovation, skriver Josef Petersen, der er udvalgsformand for Teknik og Miljø i pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS