Forældreprojekt genopstår

Jordemoder, psykoterapeut og coach Esther Hammeken har fået 119.000 kroner af Odd Fellow-ordenens Grønlandsfond til at afholde kurser af tre moduler for gravide og unge familier i Nuuk.

Det er de samme kurser, hun tilbød, da hun i 2008 drev projektet om en daghøjskole rettet mod samme målgruppe.

Anderledes genstart
Kommuneqarfik Sermersooq har udlånt medborgerhuset Illorput til formålet.

Esther Hammeken glæder sig over, at det er lykkedes, at stable projektet på benene igen, selvom det denne gang ikke bliver en daghøjskole, som sidst.

Men forløbet kommer til at strække sig over et år, som det gjorde første gang.

Læs: Bøfrestaurant efter kritik: Vi har et amme-rum

- Det er de samme kurser som sidst. Første modul er at give viden omkring graviditet. Modul to finder sted efter fødslen, hvor vi videreformidler viden om, hvordan man bedst opbygger et forhold til sit nyfødte barn, siger Esther Hammeken.

- Og i det sidste modul vender vi blikket mod mødrene selv, når børnene er kommet i institution.

Her skal vi prøve at få deltagerne til at finde den rigtige vej, både som forælder og som menneske, forklarer hun.

Statistik
Tallene fra Grønlands Statistik viser, at der sidste år var to 15-årige mindreårige piger, der gav liv til to børn.

Blandt teenagerne er det ellers de 18-19- årige, der får flest børn. 28 børn blev således født af 18-årige mødre sidste år, mens 23 nyfødte havde en 19-årig mor.

Læs: Siumut: Styrk familierne

Grønlands Statistik har ingen gennemsnitsalder på førstegangsfødende, men i aldersgruppen 20 til 30-årige er der flest 26-årige der får børn.

Tallene fra 2015 viser, at der blev født 69 børn i den alder.

Evaluering
Der var 16, der deltog i daghøjskolen i 2008, nu regner Esther Hammeken med at kunne have mellem 12 og 14 deltagere. Til kurserne vil de nye deltagere få besøg af et par af de gamle deltagere.

- De skal fortælle om, hvordan de havde det under kurserne, og hvad de fik ud af det. De er alle sammen blevet en succeshistorie, siger Esther Hammeken.

Hendes succeskriterium er, at gravide med særlige behov, der kommer fra belastede hjem, bryder den sociale arv og får skabt sig en god fremtid for sig selv og sit barn.

Læs: Julie var på grænsen til depression før sin anden fødsel

Deltagerne fra det første hold er blevet henholdsvis journalist, socialrådgiver og flere er gået ekspeditricevejen.

- Det er en succes. De har det bedre, end hvis de slet ikke havde været på daghøjskolen, men man skal også passe på med at drage konklusioner. For man skal måle deres situation i dag med, hvor de var, da de startede på kurset siger hun.

Små sejre
Esther Hammeken kommer til at samarbejde med kommunen, og hun er åben for også at samarbejde med sundhedsvæsenet.

Hun mener, det tværfaglige samarbejde mellem socialvæsen og sundhedsvæsen er meget vigtigt for de unge familier, som har en problematisk baggrund.

- Kommuneqarfik Sermersooq brugte sidste år 170 millioner kroner på anbringelse af børn udenfor hjemmet. Det er helt fint. Det er der virkelig behov for. Men der er også behov for den tidligste indsats, hvor man giver de gravide så meget viden som muligt, siger Esther Hammeken, der tror, at de første 16 deltagere stadig ville have været afhængige af sociale ydelser, hvis de ikke havde deltaget i daghøjskolen.

Læs: Agathe vil styrke oplysning om misbrug

Hun mener, det er meget vigtigt, at hjælpe familierne med at holde sammen og dermed undgå, at børnene anbringes uden for hjemmet.

Det første hold piger, der var med, kom fra mere eller mindre socialt belastede og ødelagte familier.

Ikke gode nok
- Der var piger, der gav sig selv skylden for, at forældrene var gået fra hinanden. Der var nogle, der røg hash. Andre var vant til at være overladt til sig selv. Fælles for dem alle, var at de ikke troede, de var gode nok, fortæller Esther Hammeken.

På kurset lærer de gravide, om deres tilstand på en anden måde.

- Blandt andet fik jeg en fra Paamiut til at fortælle om cigaretters skadelige virkninger. Det gjorde virkelig indtryk, i stedet for bare at sige, at man ikke må ryge, fordi man er gravid.

Læs: Barn nummer 500 kom ikke til verden alene

Det kan man ikke bruge til noget. Man må forklare hvordan det hænger sammen. Så jeg plejer at have et lille telt med, der repræsenterer en livmoder.

Så kan de gå ind og besøge deres eget barn og fornemme, hvordan det må være for det ufødte barn at få røg, alkohol og euforiserende stoffer ned i livmoderen, forklarer jordemoderen, psykoterapeuten og coachen.

Som at være naboer
Hun fortæller sine deltagere, at graviditet er som at være nabo til sit eget barn, hvis man forestiller sig, at man bor i en blok.

- Hvis man har støjende naboer, der laver ballade og slagsmål, så kan du høre det hele. Det samme kan det ufødte barn i livmoderen. Så jeg opfordrer de gravide til at gå ind i teltet, så de virkelig kan få sat det på plads hos dem selv. Nogle begynder at græde, andre får en brat opvågning, siger Esther Hammeken, der så mange små sejre blandt de første deltagere.

Indsats i fritiden
Derfor glæder hun sig også til næste omgang.

- Det er fantastisk, at se hvor meget de udvikler sig, siger hun.

Esther Hammeken oplyser, at hun holder sine kurser, når hun har fri fra sit arbejde som oldfrue på Sarfaq Ittuk, hvorfra mange af læserne sikkert kender hende.

Læs: Vacciner i den rigtige rækkefølge giver dit barn et godt helbred hele livet