Forældre til Manumina: Derfor fortæller vi vores datters historie

-Mor, jeg skal kaste op.

Det er det sidste ord af Manumina Olsen på seks år, før hun døde natten til lørdag den 3. juni 2023 af hjertestop.

Tilbage sidder familien med sorg og en følelse af tomhed. Der er gået en måned siden dødsfaldet. Pigen fik fjernet sine mandler den 30. maj, og døde af hjertestop den 3. juni efter at have kastet blod op. Familien har siden indgrebet og op til dødsfaldet oplevet at blive afvist af sundhedsvæsenet, da de ringede ind og oplyste om en episode om blodigt opkast og senere om smerter i mundhulen.

- Manumina var en vellidt, nænsom pige som alle i vores familie og vennekreds elskede at tale og lege med, hun elskede sammenkomster. Fødselsdage og mærkedage var altid vigtige. Hun havde mange venner, og hun havde sine søskende i sin hule hånd. En glad pige, der elskede at lege. Hun glædede sig til at starte i 1. klasse til sommer, og smurte allerede sin madpakke selv, fortæller mor til Manumina Olsen, Justine Eipe til Sermitsiaq.AG.

Sermitsiaq.AG har fået indsigt i Manumina Olsens journaler, hvor fjernelse af mandler den 30. maj og forløbet op til hendes død den 3. juni 2023 er beskrevet.

Kastet blod – men afvist

I journalen beskrives det, at faderen havde bragt sin livløse datter ind til skadestuen natten til lørdag den 3. juni, og at forsøg på genoplivning foregik de næste to og en halv time.

- Hun faldt i søvn igen omkring klokken 23.20. Manumina havde været glad og mere frisk den dag. Vi var mere rolige og fortrøstningsfulde, fortæller far til Manumina, Frederik Olsen om den skæbnesvangre nat.

Omkring en time efter vågnede Justine Eipe ved, at Manumina fortæller hun skulle kaste op. Opkastet var igen blodigt, og pigen kom aldrig til bevidsthed igen og var helt slap derefter fortæller moren.

Op til natten havde deres datter kastet blod op første gang dagen efter operationen. Selvom de tidligere havde ringet ind til den afdeling pigen var indlagt efter operationen og senere til skadestuen i Dronning Ingrids Hospital, har familien oplevet at blive afvist. I journalerne fremgår det, at i hvert fald en opringning fra familien ikke var blevet journaliseret, og lægen påpeger i journalen, at al information burde være blevet journaliseret.

Sidst Manuminas forældre ringede til skadestuen var fredag aften. Her blev de fortalt, at de kan komme ind med deres datter lørdag formiddag. Men så langt nåede de aldrig.

To timers genoplivning

- Vi ønsker ikke, at nogen andre forældre skal gennemgå det, vi oplever nu. Døden er en del af livet, og vi oplever at miste familiemedlemmer til døden.

- Men at miste et barn, det er ubærligt, og det efterlader os et kæmpe sorg og ubeskriveligt stort savn af vores øjesten, hun er jo vores hverdagens familiecentrum. Siden hendes død er vores verden styrtet i grus. Vi ved ikke, hvordan vi skal fortsætte vores liv, siger Frederik Olsen.

Familien fortæller om dødsfaldet af deres datter da de mener, at åbenhed omkring kritikken kan være med til, at andre behandles bedre i fremtiden.

- De mange afvisninger vi har fået vidner om, at systemet ikke fungerede. Det er virkelig dårlig service der endte i et dødsfald, som kunne være undgået, siger Frederik Olsen.

Efter over to timers genoplivning gav ikke det ønskede resultat. Og Manumina Olsen blev erklæret død lige før klokken 3.00 natten til lørdag den 3. juni.

Sagen politianmeldt

- Jeg mener, de har haft mulighed for at redde hende op til flere gange fra hun fik fjernet mandler og frem til hendes død. Hvis efterbehandlingen var gået bedre, som det ellers skulle, så havde vi stadig vores Manumina her, påpeger Frederik Olsen.

Tilbage ligger Manuminas legetøj i familiens stue, mens hendes tøj fortsat ligger foldet i hendes skab.

- Vi nænner ikke at røre dem. Vi kan ikke pakke hendes ting væk, ikke endnu, siger Justine Eipe.

Familien har indgivet en anmeldelse om pligtforsømmelse og en klage til landslægeembedet om forløbet. Sermitsiaq.AG forsøger at få en kommentar fra sundhedsledelsen om forløbet.