Sydgrønland

Folketingspolitikere på bygdebesøg

Denne weekend mødes en gruppe folketingspolitikere med bygdebestyrelsen i Alluitsup Paa, og de arrangerer også borgermøde i Narsaq

En gruppe folketingspolitikere er i Sydgrønland og Nuuk. På besøget har de blandt andet set vandkraftværket i Qorlortorsuaq
Offentliggjort

OPFØLGNING: Se billeder: Danske politikere vises rundt i Sydgrønland

Siden torsdag har 11 politikere fra Folketingets Grønlandsudvalg besøgt Sydgrønland.

Turen er ledet af IA's folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen, og man har indtil videre besøgt Narsarsuaq, Upernaviarssuk og en del forskellige virksomheder og organisationer i Qaqortoq.

På bygdebesøg
Lørdag startede det faglige program i Qorlortorsuaq tidligt om morgenen, hvor de besøgte vandkraftværket.

Omkring middag er politikerne ankommet til Alluitsup Paa, hvor de har spist frokost på Hotel Seaside, besøgt en børnehave og holdt møde med bygdebetyrelsen.

Se billeder: Campus Kujalleq besøgte Christiansborg

Læs: Folketingets formand langer ud efter Aleqa

Sent på eftermiddagen skal politikerne dyppe fødderne i de varme kilder på Uunnartoq, før den står på middag tilbage i Qaqortoq.

Søndag sejler politikerne til Narsaq, hvor der blandt andet skal være borgermøde om rigsfællesskabet. Det foregår i forsamlingshuset klokken 14-17.

Aleqa ikke med på tur
Mandag flyver de 11 politikere til Nuuk, hvor deres faglige program fortsætter i tre dage.

Den ugelange rejse skulle oprindeligt have været anført af Aleqa Hammond, men det afstod hun fra, efter Siumut valgte at ekskludere hende tirsdag.

Som det fremgår af deltagerlisten (se faktaboks) deltager Hammond slet ikke.

Læs: Grønlandsudvalget på besøg uden Aleqa Hammond

OPFØLGNING: Se billeder: Danske politikere vises rundt i Sydgrønland

Powered by Labrador CMS