Valg til Folketinget
Folketingsarbejdet er stadig vigtigt
En lang række love, som har betydning for Grønland og familielivet i Grønland, vedtages stadig i Folketinget
Det er ikke ligegyldigt, hvem Grønland har siddende i Folketinget, der stadig laver masser af love for Grønland, ligesom mange af de ting som vedtages i EU også gælder for Grønland.
Selvstyreloven opremser over 30 ansvarsområder, som Grønland kan overtage.
Her iblandt er der hele familieområdet, som vedrører alle familier i Grønland. Et område er for eksempel adoptionslovgivningen, der er lavet til helt andre forhold, end den virkelig, der er i Grønland.
På den netop overstående landstingssamling sagde Inatsisartut ja til otte danske love, som skal omfatte Grønland. Det foregik faktisk helt uden debat. Det drejede sig om dykkerabrjde, sikkerhed til søs og lodslov samt tre store pakker med familieretslige love.
Avisen Sermitsiaq har netop i denne uge en lang række rtikler om, hvorfor det er vigtigt at være med i folketingsarbejdet.
Avisen fortæller om de grønlandske folketingsmedlemmer siden 1953, og om da de grønlandske folketingsmedlemmer var med til at afgøre folketingsvalget i 1960 og 1972,
Desuden har avisen interviews med både den nye folketingskandidat Erik Jensen fra Siumut, med Jens-Erik Kirkegaard, der vil have sat fokus på job og økonomi i folketingsarbejdet og med Aleqa Hammond, der er træt af, at medierne fokuserer på, hvorfor Siumut stiller hende op, og ikke spørger hende om, hvad hun går til valg på.
Du kan købe avisen her og få meget mere at vide om folketingsvalget og folketingsarbejdet.