demokrati
Folketinget: Vi arbejder på at få alle partier med
Webansvarlige skal nu vurdere, om der er behov for at udbygge Folketingets hjemmeside, så alle partier i Folketinget bliver repræsenteret på sitet
Det er en sandhed med modifikationer, når Sermitsiaq.AG søndag fortæller, at hverken Grønland eller Færøerne er repræsenteret på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. For selvfølgelig findes de. Men ikke på den fane, hvor man kan se en oversigt over partierne i Folketinget. Her er kun de danske partier nævnt. (se her)
Læs også: Hvor er Grønland og Færøerne
- Jeg har sendt den videre til de webansvarlige, så de kan vurdere, om der er behov for at udbygge hjemmesiden med yderligere information om de grønlandske og færøske partier. Jeg har også videreformidlet den til en projektgruppe, der i øjeblikket arbejder på at optimere søgefunktionen på folketinget.dk. Endelig vil vi tage en kontakt til de fire partier og høre dem, om der er steder på hjemmesiden, hvor de godt kunne tænke sig at være repræsenteret. Under menupunktet Demokrati er der er en liste med de danske partier, og her ved jeg, at det er tanken, at den skal udbygges med de nordatlantiske partier.
Det oplyser Finn Tørngren Sørensen, kommunikationskonsulent i Folketinget.
Han har dog efterfølgende været rundt på hjemmesiden og trods alt fundet Grønland og Færøerne nævnt en del steder.
Det er blandt andet på alle de udvalgenes udgivelser, herunder betænkninger, er partierne altid nævnt.
· Og hvis man benytter funktionen: Find medlem efter parti, optræder alle partierne i den drop down menu, der kommer. Går man ind under funktionen: Antal medlemmer i partigrupperne, er partierne nævnt med link til de Folketingsmedlemmer, der er valgt. Under ”publikationer” finder man under ”Politiske Partier” en liste med links til alle partier, hvor de nordatlantiske partier er med. Samme sted finder man under ”Medlemsfortegnelse efter valgkreds” de fire nordatlantiske partier og de valgte MF’ere, oplyser Finn Tørngren Sørensen.