Folketinget hastebehandler krig mod Libyen

Jorden brænder under Libyens leder Moamar Gadaffi efter flere ugers uro i diktaturstaten, hvor demonstranter har ønsket demokrati.

Regeringen fremsætter fredag beslutningsforslag i Folketinget om, at fire danske F-16-fly kan deltage med udvidet mandat i flyveforbuddet mod Libyen, som FN's Sikkerhedsråd har vedtaget.

Det oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter at det sent torsdag aften dansk tid lykkedes FN's Sikkerhedsråd at nå til enighed om sanktioner mod Libyens diktator Moamar Gaddafis nedslagtning af lokale oprørere

Regeringen har politisk støtte til at sende fire F-16-fly med 90 mand til flyveforbuddet.

- Regeringen ønsker, at Danmark deltager aktivt i at sætte denne beslutning igennem. Regeringen søger tilslutning til, at de fly, som der er støtte til at deployere i en Nato-ramme, også kan deployeres i en national ramme, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det er nemlig uklart, om flyveforbuddet skal gennemføres af Nato eller af en såkaldt "coalition of the willing" med de lande, som tilslutter sig, forklarer han.

- Parallelt efterforsker regeringen en række skridt om, hvordan det danske bidrag kan ydes, siger Lars Løkke Rasmussen.

Allerede fredag er Frankrig parat til at slå militært til mod Libyen.

Et militært angreb på Libyen vil blive indledt i løbet af få timer, og Frankrig vil deltage, siger den franske regeringstalsmand Francois Baroin fredag. Angrebet vil komme "hurtigt ... i løbet af nogle få timer", sagde han til RTL radio.

Resolutionen tillader alle nødvendige tiltag for at beskytte civilbefolkningen, men samtidig understreger rådet, at det ikke omfatter en besættelsesstyrke.

- Sikkerhedsrådet har ønsket at signalere, at man vil have et humanitært indgreb, men ikke et nyt Irak. Man ønsker ikke en militær besættelse ledet af Vesten mod et suverænt land. Der er alligevel tale om et markant skridt, nemlig en humanitær intervention, men altså uden karakter af en besættelse, siger lektor Tonny Brems Knudsen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Han understreger, at der er plads til fortolkninger af, hvad der ligger mellem formuleringen "alle nødvendige midler" og "omfatter ikke en besættelsesstyrke".

- Der står, at man udelukker nogen form for militær besættelse, man har ikke formuleret det som nogen form for landstyrker. Det kan være en mulig åbning. Men jeg understreger, at vi ikke er der endnu, så skal situationen i Libyen først eskalere, siger Tonny Brems Knudsen.

Han vil ikke udelukke, at resolutionen giver mulighed for at indsætte landstyrker i Libyen. Han peger på, at ingen så det som en militær besættelse, da en international koalition i 1991 gik ind for at beskytte kurderne mod flyangreb i det nordlige Irak med 20.000 soldater.

Det har taget FN flere uger at nå til enighed om en resolution mod Libyen, men at parterne når til enighed om at skride ind over for Gaddafi i Libyen er unikt, forklarer Tonny Brems Knudsen. Han håber nu, at Gaddafi besinder sig og imødekommer presset fra FN.

- Siden år 2000 har FN vedtaget resolutioner mod Sudan, Congo og Elfenbenskysten, men landenes regeringer har følt sig presset til at give formelt samtykke. Gaddafi har tidligere vist, at han og hans rådgivere kan handle politisk klogt. Et begavet træk ville være at invitere oprørerne til fredsforhandlinger, siger Tonny Brems Knudsen.

Det skriver Ritzau.