Folk skal deltage i råstofbeslutninger
En ekspertgruppe i FN afleverer næste år en rapport om oprindelige folks ret til at deltage i beslutninger om udvinding af ressourcer.

ICC er med i den arbejdsgruppe, som hvor i denne uge har været med til at evaluerere eksperternes arbejde i Genéve, skriver knr.gl.
I dag kan Inatsisartut, på vegne af befolkningen, sige ja eller nej til store projekter om landets ressourcer og territorium, der griber ind i folks hverdag. Det gælder for eksempel aluminiumsprojektet i Maniitsoq og mineralplanerne ved Kvanefjeldet.
Sådanne beslutninger vil FN gerne have at befolkningen bliver inddraget i, f.eks. via folkeafstemninger.
Under alle omstændigheder skal befolkningerne oplyses om projekterne. Her er begrebet "frit, fortgående og informeret samtykke" centralt, fortæller Sara Olsvig, der repræsenteret ICC i arbejdsgruppen.
- Og oplysningsprocesserne skal være åbne, gennemsigtige og upartiske.
ICC sidder i den arktiske arbejdsgruppe sammen med repræsentanter fra samerne. Arbejdsgruppen har foreslået, at ekspertgruppen får mandat til at lave en opfølgning på, om landene følger de anbefalinger, som ekspertgruppen ender med at nå frem til.
Ekspertgruppen skal aflevere sin endelige rapport til Menneskerettighedsrådet næste år, skriver knr.gl.