Tag over hovedet
Folk i Nuuk må bygge deres egne boliger
To nye boliglove skal i højere grad end i dag sprede nybyggeriet til resten af landet
Mange folk i Nuuk har foden under eget bord, fordi de har kunnet finansiere deres ejerbolig gennem det fordelagtige 20-20-60 lån.
Fra 1. januar 2027 er det slut, skriver avisen Sermitsiaq, der udkommer i morgen, fredag.
Naalakkersuisuts medlem for boliger Erik Jensen, Siumiut, fremsætter på efterårssamling to boliglove, som vender op og ned på den nuværende støtteordning til andelsboliger og ejerboliger - og Nuuk bliver i begge tilfælde Sorteper.
- Formålet med de to love er i højere grad end i dag at sprede det private boligbyggeri fra Nuuk til resten af landet, argumenterer Erik Jensen.
Han afviser at svige landets hovedstad, men tager i stedet udgangspunkt i den nuværende økonomiske situation og muligheden for at opnå finansiering på markedsvilkår, blandt andet bank- og realkreditlån.
- Boligmarkedet i Nuuk har i dag en størrelse og robusthed, der muliggør en nedtrapning af subsidierne på boligområdet i landets hovedstad, siger Erik Jensen.
Samtidig flytter Naalakkersuisut sine støttemillioner fra landskassen til kommunekassen, så det i fremtiden alene er kommunerne, som fordeler de offentlige lån til opførelsen af nye andelsboliger og ejerboliger.
Landskassen støtter hvert år privat boligbyggeri med 35 millioner kroner.
Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, som du kan købe i butikkerne fra i morgen, fredag. Men allerede nu kan du købe avisen her: