Fokus på ballastvand
Demokraterne efterlyser oplysninger om udenlandske fartøjer dumpe ballastvand i grønlandske farvande

- Er Naalakkersuisut i besiddelse af data, der belyser de miljømæssige konsekvenser og virkninger, når udenlandske fartøjer dumper deres ballastvand i grønlandsk farvand? Sådan spørger Anda Uldum, Demokraterne i et paragraf 37 spørgsmål til naalakkersuisoq for indenrigsanliggender, Anthon Frederiksen.
Hav vil have klarhed om, om ballastvandet fra andre biosfærer kan rumme arter og/eller organismer, der kan udgøre en fare for den hjemlige fauna - dette i form af en evasiv spredning i den grønlandske biosfære?
Anda Uldum ønsker også at vide, om Naalakkersuisut i den sammenhæng ser et eventuelt behov for, at overveje tiltag, der kan begrænse de mulige miljømæssige risici ved en forøgelse af skibstrafikken.
Han begrunder blandt andet sin forespørgsel med:
- Det er kendt, at vores evner til at flytte varer og mennesker til vands og i luften kan medføre, at sygdomme spredes og at dyr omplantes i biosfærer, hvor de ikke har hjemme naturligt.
- Det forekommer mig ganske sandsynligt og rimeligt at antage, at organismer kan overleve i ballastvand for derefter at blive transporteret mange kilometer væk fra deres oprindelsesmiljø.