rødder
Fodboldklub kan sende børn anbragt i Danmark på sommerlejr i Grønland
Foreningen Grønlandske Børn er nomineret til en pris af fodboldklubben AaB. Vinder foreningen skal pengene bruges på, at anbragte børn kan komme en tur til Grønland
Grønlandske børn, der er anbragt i plejefamilier i Danmark, kender ofte kun lidt eller næsten ingenting til deres hjemland. Samtidig er det grønlandske en central del af deres identitet. Nu arbejder Foreningen Grønlandske Børn på at rette op på den konflikt. Foreningen arbejder på at arrangere en sommerlejr for de børn, der er anbragt hos danske familier i Nordjylland.
- De kan blive et stort rygstød for dem, at de lærer mere om deres egen identitet, siger teamleder i Foreningen Grønlandske Børn, Jeppe Bülow Sørensen til Sermitsiaq.AG.
Kan finde rødderne
Foreningen har de seneste to år arrangeret lejrskoler i weekender og sommerlejr i Danmark for netop den gruppe børn. Der er tale omkring 15 børn, der her har kan være sammen og dele deres erfaringer.
- Det var en af vores frivillige, der fik ideen til sommerlejren i Grønland. Og det giver jo supergod mening, for selvom børnene vokser op i en danske familie, er de jo løbende konfronteret med, at de er grønlændere, siger Jeppe Bülow Sørensen.
Nomineret til pris
Problemet er blot, at Foreningen Grønlandske Børn ikke har pengene til arrangere denne forholdsvis dyre sommerlejr. Derfor har den søgt om en pris, som fodboldklubben AaB sammen med Spar Nord Fonden har indstiftet til sociale formål, kaldet ‘Hele Nordjyllands Håndsrækning’.
Og et udvalg bestående af repræsentanter fra AaB og Spar Nord har netop nomineret projektet som et af tre projekter, som man nu kan stemme om. Det projekt der vinder vil få to kroner fra hver tilskuer, der ser AaB på hjemmebane i forårssæsonen.
Så nu håber Foreningen Grønlandske Børn på tre ting.
1. Først og fremmest at så mange så muligt går ind og stemmer på dette projekt. Dette kan ske her.
2. At Aab spiller et brag af en forårssæson, så….
3. Rigtige mange fans overværer kampene på hjemmebane.
- Jeg er sikker på, at de børne vil få utroligt meget ud af at møde deres egne rødder, siger Jeppe Bülow Sørensen.
Hvis det lykkedes at skaffe pengene til sommerlejren, så skal den arrangeres i samarbejde med museet i Qasigiannguit, der i forvejen arrangerer masser af aktiviteter for de lokale børn.